I Clivi - ny topproducent fra Friuli
Jeg har smagt Ferdinando Zanussos vine mange gange de sidste 5-6 år, og for mig har de i alle årgange stået som noget af det meste naturlige, balancerede og bedste der frembringes i det ekstremt spændende Collio & Colli Orientali del Friuli på grænsen mellem Italien og Slovenien. I april smagte jeg endnu engang vinene ved øko-smagningen på Villa Favorita uden for Verona, og denne gang blev vi hurtigt enige om at starte samarbejde.
I starten af 90’erne købte Ferdinando Zanusso 12 hektar vinmarker med gamle vinstokke på to top-parceller: Corno di Rosazzo (Colli Orientale del Friuli) og Brazzano di Cormons (Collio). Målet var vine der var 100% transparente og rene formidlere af deres tradition, område og jord – med andre ord: autentiske vine. Første årgang var 1996, og produktionen er i dag på ca. 30.000 flasker årligt. Vinene dyrkes økologisk med ekstremt lavt høstudbytte (typisk 20 hektoliter pr. hektar), spontangæres, vinificeres og lagres ”sur lie” på stål og skabes bevidst så rene og utilslørede som muligt. Det er komplekse og koncentrerede vine, men de er også sarte og lidt skrøbelige, og det er præcis det spil, der skaber den intensitet og nerve, der giver fornemmelsen af noget absolut unikt. At samtlige vine fra Clivi også er ekstremt rimeligt prissat, når man tænker på vi taler om virkeligt store hvidvine, gør absolut ikke Ferdinandos vine mindre interessante.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Arrangementer
Nyhedsbrev
Kontakt
Niche Vine
Rømersgade 7, 1362 Kbh K
CVR: 31700965
info@nichevine.dk
Tlf 44 95 04 07
Åbningstider i butikken:
Torsdag & fredag kl. 14 - 18.30
Lørdag kl. 11 - 15
Kontakt Fyn & Jylland:
Jakob Rye-Johansen
Tlf 60 19 73 90


