Elisabetta Foradori

Vingården ligger i Mezzolombardo i den nordlige del af Trentino, for foden af Dolomitterne, med markerne i dalområdet mellem de Adige- og Nocefloden, kaldet Campo Rotaliano. Her er et utal af stenarter eroderet og vasket ned fra bjergene, og har skabt en ekstremt sammensat jordbund, hvor Teroldego-druen har tilpasset sig i århundreder. På den modsatte side af dalen, lige nord for Trento by, ligger Fontanasanta, hvor Foradori laver de to hvidvine Nosiola og Manzoni Bianco.

 Efter Elisabetta Foradori i 1984 overtog vingården, og i 1986 lavede den første årgang af vinen Granato, fik hun hurtigt ry, som Trentinos fremmeste vinproducent, og vinbonden, som satte Teroldego på verdenskortet. Som med så mange andre druesorter, var der i 60’erne og 70’erne primært blevet plantet højtydende kloner, med det resultat, at kvaliteten af områdets traditionelle vine var til at overse. Derfor startede hun et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

I starten af årtusindskiftet blev arbejdet omlagt og konverteret til biodynamisk produktion – Demeter certificering i 2007, og siden 2009 er vinproduktionen nærmest forvandlet, med de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon, og hvidvinene Nosiola og (fra 2014) Fuoripista Pinot Grigio. Fire vine, som vinificeres og lagres i den næsten sakrale kælder på amfora (eller tinajas, som Foradoris spanske udgave hedder) i 8 måneder med drueskallerne. Alle fire i dag ikoniske amfora vine, og forbilleder for et utal af vinbønder.

 Rødvinene løfter Teroldego druen til et absurd niveau. Det er elegant, det har nærmest burgundisk finesse, og så har det en intens stoflighed og koncentration, som trækker dem i en helt anden og vildere retning. Mørke toner, mineralske toner, aromatiske toner og længde. De viser hvor meget større verden er, end de klassiske allestedsnærværende druesorter.

De hvide…… man kan selvfølgelig kalde dem orange, for teknisk set er det jo det de er – macererede hvidvine. Det er bare slet ikke der vi er. De er fløjlsbløde, ekstremt komplekse i aromaerne og med kæmpe længe. De udvikler sig suverænt når flasken er åben et par dage. Og trods 8 måneders maceration er der intet brutalt eller udtørrende i deres struktur. Der er ganske enkelt kæmpe balance og det er noget af det største italienske hvidvin der findes.