Vietti


ViettiVietti’s ejendom ligger i Castiglione Falletto i hjertet af Barolo. Deres historie i Piemonte går 4 generationer tilbage til midten af 1800-tallet, men selve vinhuset Vietti blev etableret i starten af det 20. århundrede af Mario Vietti. I 1952 var Alfredo Currado (Mario Vietti’s svigersøn) blandt de første i Barolo til at udvælge og vinificere enkeltmarksbarolo. Vietti har i dag små 40 hektar vinmarker spredt ud over Barolo (bla. Brunate, Rocche, Lazzarito, Villero), Barbera d’Alba, Barbera d’Asti, Barbaresco, Roero Arneis & Moscato d’Asti.

Vingården ejes af Luca Currado & Mario Cordero (henholdsvis søn & svigersøn). De har styret gården siden 1992. Og sammen har de ikke bare gjort Vietti til en af områdets mest respekterede producenter, men de sidste 10 år løftet gården fra eliteniveau til den absolutte top. Synliggjort ved den suveræne række af vine i årgangene 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011.

Vietti laver rene og terroir-prægede vine i Barolo, med et tydeligt traditionelt fingeraftryk. Men det er ”oplyst traditionalisme”, med både respekt for traditionerne, og et meget personligt præg på vinificeringen af hver eneste vin. Husets forskellige Barolo’er vinificeres således individuelt og forskelligt for hver årgang, på en blanding af både botti og barriques.

Læs mere om Barolo vin.