Beskrivelse
Riesling Auslese Fass 10
I landsbyen Ayl langs Saarfloden (sideflod til Mosel) ligger den 6,7 hektar vingård Weingut Peter Lauer. Den årlige produktion er blot 45.000 flasker, hvoraf en stor del bliver brugt på Lauer familiens egen restaurant. Gården ledes i dag af unge Florian Lauer, der er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier. Hele filosofien hos Lauer er naturlig, uden dog at være certificeret økologisk – og al gæring er spontangæring.
Markerne er tilplantet 100% med Riesling, med en gennemsnitsalder på 45 år – de ældste er mere end 100 år. Hovedparten af parcellerne ligger på Ayler Kupp, en af Saar’s bedste vinmarker, med mindre parceller på markerne Saarfeilser, Sonnenberg & den ekstremt stejle Schonfels.
Som noget meget atypisk aftappes vinene hos Peter Lauer efter deres fadnavne, og med enkelte undtagelser er det de specifikke parceller, der vinificeres og aftappes hver for sig. For eksempel kommer Fass 9 altid fra ”Kern” (en central del af Ayler Kupp-marken) og vinificeres altid som feinherb. Vinene adskiller sig fra det typiske let frugtede Moseludtryk. Dels har Saar vinene generelt mere syre og dels ligger Lauer’s vine meget længe på gærresterne, og som noget ret usædvanligt for området udføres af og til battonage.
Lauers Riesling Auslese Fass 10 er ganske enkelt noget af det største søde vin på denne planet. Fass 10 er lavet udelukkende på ædelråds-druer fra topmarken Ayler Kupp. Ca. 100 g. restsukker pr. liter.
Læs mere om Weingut Peter Lauer.



