Ca’ dei Zago

Producent: Ca’ dei Zago

Land: Italien

Område: Veneto

Underområde: Valdobbiadene

Christian og søster Marika Zago er femte generation på familiegården Ca’ dei Zago i Valdobbiadene – et område, hvor reglen er storproduktion af billig Prosecco, og hvor man skal spejde langt efter hæderlige vingårde.

Ca’ dei Zagos marker ligger i den mere bakkede del af Veneto, hvor adgang med traktor ikke er en mulighed, hvorfor al arbejde foregår i hånden.

Gården blev grundlagt i 1924 som blandet landbrug (altså ikke udelukkende druer), og der har aldrig været benyttet kemi i markerne. En tradition Christian tager skridtet videre med biodynamisk praksis i både mark og kælder.

De 6,5 hektar giver i omegnen af 45.000 flasker årligt, og størstedelen af vinene laves som Col Fondo – nok bedre kendt som Petillant Naturel.