Beskrivelse
Odilio og sønnen Mattia har til huse i Casa del Bosco, omgivet af de to mikroskopiske DOC’er Bramaterra og Coste della Sesia. Her kultiverer de mestendels Nebbiolo, men også Croatina, Vespolina og Uva Rara. Produktionen er mikroskopisk og rivende old-school. Kælderen fra 1700 tallet ligger direkte under familiehuset, hvor de store betonkar til gæring, de gamle egetræstønder (lavet af træ fra egen grund) og etiketeringsrummet (det gøres i hånden, med lim og pensel) har hjemme under de hvælvede lofter. Det er bondske vine med tannin og urter, men også forfinet frugt og høj drikbarhed. Økologisk eller biodynamisk certificering er der ikke noget af, men der tilstræbes så lidt intervention som muligt – naturligvis.
Coste delle Sesia er 100% Nebbiolo i rustikt struktureret stil, som Nebbiolo smagte en gang.
Læs mere om Odilio Antoniotti