Tilbud

2020 El Aqueronte, la Senda, Bierzo

kr. 150,00

Drue(r): Mencía

Type: Rødvin

Flaske: 75cl

På lager

Varenummer (SKU): 8309-20 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Efter mange års arbejde for andre konventionelle vinproducenter, besluttede Diego Losada i 2012 at oprette Bodega La Senda i udkanten af sin hjemby Ponferrada, Bierzo. Her implementerer han den samme filosofi i vinfremstilling som han engang praktiserede i sit heavy metal band: kompromisløshed og udtryksfuld naturlighed.

Diego sammenligner vinfremstilling med at opdrage et barn – man skal give et barn friheden til at udvikle og udtrykke sin egen personlighed, men et barn er også sårbart og har brug for beskyttelse og vejledning. Således svovles der kun nærmest homøopatisk i marken, når det virkelig ikke kan undgåes.
Hans vine lagrer enten på cement eller meget gammelt træ, idet han tror på, at vin skal trække vejret, når den udvikler sig. Macerationen er altid blid, normalt kun et par dage med hele bær. Han undgår enhver form for batonnage, og der bliver på intet tidspunkt filtreret, finjusteret eller tilføjet svovl i kælderen. Det resulterer i vine der er rene, levende, friske og mineraldrevne.

El Aqueronte er ren Mencía fra over 100 år gamle stokke i 500 meters højde. De hele klaser macererer ganske kort på kastanjefade, hvorefter de presses og overføres til mindre fade for at modne i 12 måneder. Der hverken filtreres eller svovles på noget tidspunkt.

Det er en elegant og intens rødvin – ikke meget ulig stor Bourgogne, men naturligvis med en håndfuld spansk krydring.