Beskrivelse
Furmint NF
Vi har kendt til vinene fra Daniel og Bianka Schmitt i en del år efterhånden, og har altid været enormt glade for deres rene, præcise og ærlige stil.
Skæbnen ville, at vores veje skulle krydses, og vi kan nu stolt meddele at vinene igen er at finde på dansk grund, hos Niche Vine!
Bianka og Daniel har hjemme i Rheinhessen, en region som er kendt for at være helt fremme i skoene, når det gælder unge talenter med biodynamisk tankegang og et kreativt, fremadskuende sind.
De overtog Daniels families vinmarker i 2012, og har siden arbejdet målrettet i først biodynamisk, sidenhen helt naturlig retning.
Furmint NF kommer fra unge stokke på den nederste del af Frauenberg marken. Stokkene står i mager, kalkholdig undergrund, og er plantet på Biankas initiativ. Hun kommer oprindelig fra Ungarn, hvor Furmint har været hoveddruen i hundredevis af år. DB Schmitts fortolkning gærer og lagrer på brugte 3000 liters egefade. Det giver en fokuseret og mineralsk hvidvin med intens syre og den fineste frugt. En lille klædelig reduktion giver vinen masser af kant og en lidt flinten afslutning. Absolut verdensklasse!
Se flere vine på Furmint
Læs mere om DB Schmitt


