-

2023 Vurgo, Viteadovest, Sicilien
kr. 195,00 Tilføj til kurv -
2023 Bayt, Viteadovest, Sicilien
kr. 235,00 Tilføj til kurv -

2022 Bianco, Viteadovest, Sicilien
kr. 210,00 Tilføj til kurv -
2019 Rina, Viteadovest, Sicilien
kr. 298,00 Tilføj til kurv -
2016 Ciauro J Passula (50cl), Passito Rosso, Viteadovest
kr. 328,00 Tilføj til kurv
Producent: Viteadovest
Land: Italien
Område: Sicilia
Underområde: Marsala
Viteadovest er en lille, familiedrevet vingård med rødder helt tilbage til 1873.
Den ligger tæt på Marsala på det vestlige Sicilien, mellem Mazara del Vallo og Petrosino. I dag drives stedet af Vincenzo Angileri, hans far Giuseppe og sønnen Giuseppe Junior.
Efter mange år, hvor familien solgte deres druer til det lokale kooperativ, gik Vincenzo og familien i 2010 tilbage til at flaske vinen selv. Målet var at puste nyt liv i deres gamle vinmarker, og lave naturlige vine med masser af personlighed, som på ærlig vis udtrykker områdets unikke terroir. På deres ca. syv hektar med meget gamle vinstokke producerer Viteadovest omkring 24.000 flasker årligt. De primære druesorter i markerne er Grillo, Catarratto, Nero d’Avola og Nerello Mascalese.
Hos Viteadovest arbejder familien så naturligt som muligt, og blander sig kun meget lidt i processen. Vinstokkene dyrkes biodynamisk uden kemikalier, og bliver passet og høstet ved håndkraft. Stokkene er trænet efter den traditionelle alberello-metode, hvor planterne ikke bindes op på espalier, men vokser som små buske.
I vineriet får druerne lov til at gære af sig selv med naturlig gær i tanke af stål eller fiberglas.
For de fleste af hvidvinene udføres en længere maceration med skallerne. Vinene lagrer derefter i flere måneder på bundfaldet i gamle træfade, og herefter på flaske til Vincenzo dømmer dem modne. De filtrerer ikke vinene og tilsætter kun meget lidt svovl, så smagen forbliver så usminket og ren som muligt.