Beskrivelse
Chardonnay Aus Rhodt
Weingut Meyer er en nyere producent i Niche Vines sortiment, der på fornem vis lapper et stort hul, vi længe har haft: Pfalz!
Stefan Meyer kommer ud af en vindyrkende og -handlende familie, og hans farfar var en af de første i området, der i 1950’erne både dyrkede, flaskede og solgte sin vin selv. Gården er certificeret økologisk siden årgang 2021. Arbejdet har dog fra starten været med biodynamiske tiltag. Stilen er klassisk, men levende og ekstremt vellavet. Det er ikke vine der råber højt, men relativt “simpelt” håndværk udført til perfektion. Stefans kronjuvel er hans vine på Pinot Noir, som i de skarpeste årgange gnubber skuldre med vinene fra Bourgogne.
Aus Rhodt er rig og aromatisk Chardonnay fra jordbund rig på rød sandsten og ler. Vinen lagrer sur lie i 8-10 måneder, hvorefter den omstikkes til modning på egefade af varierende størrelse. Man fornemmer tydeligt druen og stilens slægtskab med Frankrig. Vinen er krydret og rig, men også syrepræcis og med stram struktur.
Læs mere om Stefan Meyer
Se flere tyske vine



