Beskrivelse
Lirac Rouge
Hver gang vi skal beskrive Chateau de Montfaucon, og dets indehaver Rodolphe de Pins er det første, der falder os ind traditionalisme. Men Montfaucon er mere end et enkelt begreb, og Rodolphes filosofiske og bevidste tilgang til både vinmarker og kælder kræver en meget mere nuanceret beskrivelse. Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766 og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ. Det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.
Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas. Den terroir-mæssige forskellighed er, sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed. De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône. De har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter, der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.
Gårdens Lirac Rouge er en nyere cuvée fra Montfaucon blandet på 60% Grenache, 30% Syrah og 10% Cinsault. Høstet med 35 hektoliter/hektar. Vinen er lagret 18 måneder på cement – ingen fad, ren frugt.
Paletten byder på en blanding af intens moden frugt, men også stor friskhed fra den sent modnende årgang.
Læs mere om Chateau de Montfaucon.
Læs mere om Rhone vin.




