Alberto Oggero er i dag blevet synonym med det nye Roero, og den kvalitative udvikling, som området har gennemgået de sidste 10-15 år.
Han er i den grad blevet vinbonden man taler om, når snakken går på specielt Roero Rosso. Faktisk i en grad, så det er nemt at glemme, at Alberto aftappede sine første vine i 2009.
Alberto overtog vingården efter sin bedstefar Sandro i 1999, men det var først efter 10 års eksperimenter, at han var klar til at aftappe vine i eget navn. Oprindeligt havde han 4 hektar vinmarker i Santo Stefano Roero med primært Nebbiolo og en smule Arneis, men der er de senere år kommet nogle nye marker til, så produktionen af specielt rødvinen Sandro er vokset lidt. Det er vi rigtig glade for som importør, så den forhåbentlig ikke længere skal meldes udsolgt i perioder af året.
Hvad gør Alberto anderledes end andre vinbønder, og hvad har givet ham en grad af anerkendelse, som ikke er en selvfølgelig i Roero, der i årtier har stået i skyggen af Langhe? Egentlig ikke særlig meget, andet end at gå tilbage til rødderne, historien og områdets terroir, og derved finde ind til kernen af Roeros sjæl. Det lyder som en gang AI-genereret sludder for en sladder, men det er faktisk helt centralt. Roero har altid været lillebroren i forhold til Langhe, der lægger jord til berømte Barolo og Barbaresco. Og det har helt sikkert været frustrerende for vinbønderne i Roero, at kigge over på den anden side af dalen, og se hvordan de berømte vinbønder fik 3-4-5 gange så meget for deres Nebbiolo. Der var med andre ord fundament for et klassisk lillebrorkompleks, hvor bønderne i Roero i årevis forsøgte at kopiere Langhes stil med mere koncentrerede, tætte og storladne vine. Men der kommer sjældent noget godt ud af at kopiere – tværtimod.
Roero er ikke Langhe. Selvom der kun er en dal imellem bakkerne, så markerer dalen netop en forskel i jordbund, og i Roero er det meget mere sandholdige marker, der giver lettere og lysere Nebbiolo. Ved at forsøge at opkoncentrere vinene, og give dem mere struktur og fad, blev det oftest bare endimensionelle kopier af Langhes storladne vine. Alberto Oggero ville det modsatte. Fra starten fokuserede han på netop letheden og den røde florale stil, der kommer af den sandede jord, for at gøre netop fortskelligheden fra Langhe til vinenes sande identitet og kvalitet. Har han opfundet den dybe tallerken? Nej, slet ikke – han laver bare vin, som man gjorde det i gamle dage. Med fingrene i eget terroir, og fokus på egne unikke kvaliteter, fremfor at ærgre sig over ikke at være født i Barolo. Og de unikke kvaliteter er åbenlyse. Det er ganske enkelt noget af det mest duftende og charmerende Nebbiolo, med den lyseste røde frugt og en nærmest saftig tannin.
I Roero er Nebbiolo rødvinsdruen, og Alberto havde ingen planer om at begynde med Barbera. Men for nogle år siden opdagede han Montoliva marken i Asti, og fik mulighed for at prøve kræfter med en ekstra rød druesort. Resultatet er klassisk Barbera d’Asti, med rig, mørk og moden frugt, og et behersket fadpræg. Det er dejligt, det er saftigt og det er et perfekt supplement til den finesserige Nebbiolo.
Se vinene fra Alberto Oggero her.
