Den traditionelle baskiske vin fra området hedder Txakolina, og er en syrlig, let mousserende sag, som bliver lavet på den mundrette drue ”Hondarrabi Zuri”. En vin, som bliver drukket i store slurke, og gerne skænket fra stor højde.
Ulibarri Artzaiak’s vine minder på ingen måde om områdets traditionelle vine. Dels er gården økologisk, hvilket er noget nær unikt i det fugtige område tæt på havet, hvor potentialet for råd og svamp er stort. Dels er høstudbyttet lavt, hvilket skaber helt anerledes koncentrerede druer, og dels laves vinene både med sur lie lagring, og med regelmæssig battonage (omrøring af vinens bundfald). Det sidste tilfører ilt til vinen, og er en af grundene til, at Ulibarri’s vine ikke har bobler.
Stilmæssigt har de en snært af ”Vinho Verde møder moden Chablis”. Der er masser af grønne salte toner, nærmest en smag af hav, men med en betydelig dybde og koncentration.