Beskrivelse
Vosne-Romanée 1.cru Les Rouges du Dessus
Alain Burguet etablerede sit anerkendte domaine helt fra bunden i midten af 70’erne. Arealet er i dag på ca. 8 hektar vinmarker, der alle ligger i Gevrey-Chambertin. Dertil kommer en fast kontrakt på druer fra yderligere 0,8 hektar Chambertin Clos de Bèze og Vosne Romanée 1. Cru. Det giver tilsammen en produktion på ca. 35.000 flasker årligt.
Gården drives i dag af sønnen Jean-Luc. Dyrkningen er økologisk med retning mod biodynamik – gården er dog ikke certificeret, men har altid været dyrket uden nogen former for kemisk manipulation. Jean-Luc høster sent – betydeligt senere end de fleste andre vinbønder i Gevrey-Chambertin, for at opnå maksimal modenhed. Druerne sorteres af to omgange, gæringen med vildgær tager ca. 14 dage, og vinen ligger 18-20 måneder på fad (fra 5-100% nye fade afhængig af appellation).
Les Rouges du Dessus 1.cru er fantastisk lækker Vosne-Romanée, der forener det eksotiske med det kølige og saftige. Domaine Burguet har i en årrække haft aftale på druer fra denne meget lille parcel i Vosne, som man kun sjældent støder på. Den ligger i det nordligste Vosne-Romanée oven over Grand Cru Echezeaux, på den øverste del af skråningen.
Læs mere om Jean-Luc Burguet
Læs mere om Bourgogne