Det er vanskeligt at forestille sig nogen smukkere arbejdsplads, end vinmarkerne i Jurançon, i det sydvestlige Frankrig, lige udenfor Pau. Bakkerne i sig selv er smukke, nærmest som amfiteatre, men det helt store teater er Pyrenæerne, som ligger i baggrunden. Lidt isoleret i det nederste hjørne af landet, lige på grænsen til Baskerlandet, er det ikke verdens nemmeste vinområde at komme til. Men det burde være et must for vinentusiaster. Få vinområder kan slå Jurançon i skønhed, og samtidig har området de seneste 10 år undergået en forvandling fra national vinøs hemmelighed, til noget nær det nye sort i vinverdenen.
Det er 11 år siden vi importerede første palle fra Camin Larredya. Den gang ledte vi primært efter en producent af søde vine fra Sydvestfrankrig, og var vildt imponerede over den nærmest selvsikre stil i Camin Larredya’s vine, der står i modsætning til vinbonden Jean-Marc Grussaute’s ydmyge og utroligt afslappede væsen. Der er en nærmest arrogant rankhed og præcision i alle gårdens vine, søde som tørre. Vi blev blæst bagover af stilen, og vidste vi havde fat i et guldæg. Men sandheden er nok, at vi ikke vidste hvor stort det æg rent faktisk var. Godt nok sagde vores øvrige vinbønder, at vi havde valgt at arbejde med den bedste vinbonde, og vi vidste, at Camin Larredya’s vine var på vinkortet på Frankrigs bedste restauranter. Men alligevel handlede det primært om at finde en genial dessertvin, og området Jurançon var et nicheområde primært for nørder.
I dag er det vendt grundigt på hovedet. Jurançon er blevet et af Frankrigs mest hippe vinområder, og hvor det tidligere mest var kendt for sine søde vine, er det i særdeleshed de tørre, der har drevet udviklingen, så alle restauranter i dag har Jurançon Sec (de tørre vine) på vinkortet. Og for lige at sætte streg under områdets udvikling, så blev Jean-Marc Grussaute udnævnt til årets franske vinbonde 2023 i Frankrigs førende vinmagasin La Revue du Vin de France. Noget der normalt er forbeholdt etablerede superstjerner fra Frankrigs mest berømte vinregioner. Det er interessant, at det kun er 10 år siden, at jeg diskuterede med en sommelier, om områdets primære druesorter Gros Manseng, Petit Manseng og Petit Courbu kunne betegnes ædle druesorter. Der er vi ikke i dag, hvor deres næsten brutale syre er blevet en autenticitetsmarkør.
Jean-Marc Grussaute fik ansvaret for gården som 20 årig tilbage i 1988, og startede med at trække gården ud af det lokale kooperativ. I midten af 00’erne begyndte han omlægningen til økologi (certificeret fra 2010), og fra 2016 er gården biodynamisk dyrket. I dag har Camin Larredya 9,5 hektar, der hovedsageligt ligger omkring gården i den østlige højest beliggende del af appellationen, med den nye top-cuvée Costa Bianca, som undtagelsen, der kommer fra et mere kalkholdigt terroir i den sydlige del. Alle vine er økologisk certificerede, på nær Les Grains des Copains, hvor druerne kommer fra tre af nabogårdene.
Oprindeligt var Jurançon kendt for sent høstede søde vine (moelleux), der varierede i sødmegrad, og fastholdt sin friskhed på grund af druesorternes høje syre. Der er sjældent tale om meget søde vine, som man finder dem i f.eks. Sauternes, men typisk vine med et restsukker indhold på mellem 50-120 gram pr. liter. Det svarer nogenlunde til hvad der i Tyskland ville være fra Kabinett til Auslese. Fra midten af 1970’erne har appellationen også dækket tørre vine, under navnet Jurançon Sec. I starten mest som en kuriositet i skyggen af de søde vine, men i dag er produktionen 2/3 tørre vine, og det er de tørre, som har gjort Jurançon til det nye sort i den franske vinverdenen. Niveauet er ganske enkelt tårnhøjt, og den høje syre, som for år tilbage fremstod rustik, er nu rundet af, og integreret med frugten, så resultatet er en kombination af eksotisk moden frugt, salt, hav, brændt citron, potent syre og mineralitet. Kæmpe stort og med kæmpe stor gastronomisk anvendelse. Og vigtigst af alt – de lagrer fantastisk. 6-8 år udvikler perfekt petroleum, voks og en snært oxidation. Hos Camin Larredya har vi smagt vanvittige flasker, der var 20 år gamle.