Weingut Dreissigacker

Producent: Weingut Dreissigacker

Land: Tyskland

Område: Rheinhessen

Underområde: Bechtheim

Jochen Dreissigacker har på kort tid gjort Weingut Dreissigacker til en af de hurtigst fremadstormende producenter i Rheinhessen. Hjulpet på vej og motiveret af et par af områdets største stjerner besluttede Jochen at gå hele vejen for at bringe Dreissigacker op i Rheinhessens elite. Markerne er hovedsageligt tilplantet med Riesling (60%),Weiss-, Grau og Spätburgunder. Gården har været certificeret økologisk siden 2007. Vinene er spontangærede. Hvidvinene har alle en kort periode med skindkontakt inden presning, for at fremme karakter og terroir. Der er et tydeligt personligt præg i alle vine, fra guts- til lagenweine. Røg, salt og en fantastisk frugt-syre balance. Det er koncentrerede og intense vine, med en fyldig frugt.