Beskrivelse
Brunello di Montalcino
Le Ragnaie er på ganske få år blevet en af de mest omtalte og efterspurgte Brunello producenter. Ikke mindst oven på den ekstremt hypede årgang 2010, hvor alt var udsolgt inden vinene blev frigivet fra gården.
Gården er økologisk certificeret fra 2009, der anvendes kun den naturlige gær, og tilgangen er i det hele taget maksimalt naturlig. Stilmæssigt ligger gården sig et sted midt mellem traditionalisme og modernisme. Der er struktur, friskhed, finesse og ingen ekstraktion, men samtidigt er der modenhed i druerne, stor saftighed og en fantastisk bærsødme, der signalerer umiddelbar drikkeglæde.
2020 var mærket af varme, men frugten bliver aldrig tung i Ragnaies Brunello di Montalcino. Lys kirsebærfrugt, rust, letristet kaffe, fin tannin. Tranebær, rosenpeber – listen bliver ved, vinen er herligt kompleks. Men slutindtrykket er blødt og behageligt, ikke en længdespringer som 2019, men drikkeglæde her og nu og en god håndfuld år frem i tiden.
Læs mere om Le Ragnaie
Læs mere om Brunello