2022 Bourgogne Blanc, Côte Chalonnaise, la Tour Saint-Hilaire

kr. 385,00

Drue(r): Chardonnay

Type: Hvidvin

Flaske: 75cl

Økologisk certificeret

Kun 6 tilbage på lager

Varenummer (SKU): ØKO-2270-22 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Domaine La Tour Saint-Hilaires rødder strækker sig helt tilbage til det 9 århundrede, hvor den lokale munkeorden opførte et kloster på bakketoppen lige udenfor Fontaines, midt mellem Rully og Mercurey. Lieu-dit’en Saint-Hilaire udgør 80 hektar, hvoraf ca. 75 hektar er skov, 4 hektar er enge og 1 hektar er vinmark. Efter den Franske Revolution solgte kirken ejendommen til Colombet familien, som opførte den jagthytte, som også i dag gør det ud for vineri. Gården blev i 1982 atter solgt videre til Valadon familien, og i 2000 blev den nuværende 1,02 hektar Chardonnay plantet ud af yngste generation William Valadon.

En af de unikke kendetegn ved Monopole-marken er undergrunden. Den består af et ganske tyndt lag sand og silt, og næsten ingen ler, før man når ned til den massive Kimmeridge klippe i ca. 50 centimeters dybde. Det er jord og undergrund, som har mere til fælles med Chablis end de omkringliggende appellationer. Det kan mærkes i vinen der produceres herfra, som har en voldsom intensitet og nærmest saltet syre, bundet op i et helt stramt skelet. Alt arbejde foregår i hånden, certificeret økologisk men efter biodynamiske forskrifter, og i kælderen tilstræbes så lidt indblanding som muligt, ligesom nyt fad holdes på et absolut minimum.

Druerne til 2022 Bourgogne Blanc Monopole er høstet ved absolut modenhed, og er selekteret allerede i marken, så kun de bedste druer finder vej til pressen. Mosten undergår en klaringsperiode ved 10-12 grader, inden den spontangæres på gamle fade. Herefter lagres vinen 12 måneder sur-lie, ligeledes på gamle fade, inden den overføres til tank i yderligere 6 måneder inden flaskning. Ingen filtrering, og kun en lille dose sulfit.

Det er kæmpestort, flintet, med moden gul stenfrugt og indslag af honning, krystallin syre, salt og kridtet mineralitet.

Læs mere om la Tour Saint-Hilaire

Yderligere information

årgang

druesort

Type

Du kunne også være interesseret i…