Beskrivelse
Racines Métisses
Laurent Barth er manden bag det mindste af vores Alsacehuse. Han overtog i 1999 markerne efter sin far, men var dog bundet af en kontrakt med det lokale kooperativ i Bennwihr, så første årgang i eget navn var 2004. Han har i dag 3,5 hektar fordelt på 27 forskellige parceller, der giver blot 18.000 flasker årligt.
Markerne dyrkes økologisk og høstudbyttet er mindre end halvdelen af det tilladte i Alsace. Vinene er spontangærede, der tilstræbes ingen malolaktisk gæring, men omvendt gøres der ikke noget for at forhindre den. Det er ægte naturlig vin, og eventuelle fejl er en del af vinens karakter og sjæl. Vinene er intense, tørre og koncentrerede. Der er en stålsat renhed i samtlige vine, men også et element af rå kraft. Det er vine med stor personlighed.
Racines Métisses har en sammensat let sødmefuld frugt med æbler, nødder og citrustoner. Spontangæret og økologisk vin på en blanding af Pinot Blanc, Sylvaner, Riesling, Muscat og Pinot Gris. Det er en virkelig velkonstrueret vin fra en af Alsaces mindste og meget efterspurgte producenter.
Læs mere om Laurent Barth
Læs mere om Alsace




