Beskrivelse
Volnay
Vi har i mange år smagt Fanny Sabre’s vine på restauranter, til smagninger i Bourgogne og forskellige naturvinsmagninger rundt omkring i Frankrig, og hendes vine har altid haft en kæmpe stjerne i smagebogen. Vi er derfor super glade for, at det nu er lykkedes at føje Fanny’s vine til vores sortiment.
Stilen hos Fanny Sabre er fremfor alt balance og finesse. Ord er taknemmelige, og jeg mangler stadig at møde en vinbonde, som ikke beskriver sin egen stil, som balanceret og elegant. Men hos Fanny Sabre gør det sig i den grad gældende. De røde spiller på lette, florale og næsten svævende toner. Ofte med ret stor modenhed, men lette og duftende, og med mere tyngde i næsen end i munden. De hvide er en snært mere rige i frugten, men med en meget distinkt syre og mineralsk kerne, så de fastholder elegance og stor kompleksitet.
Fanny’s village Volnay er et studie diskret statelighed. Næsen oser af blomster, spæde røde bær og underspillet mineralitet. Munden derimod er helt slank og forfinet. Tanninerne er finkornede men afrundede.
Se flere vine fra Bourgogne



