Beskrivelse
Meursault Sous La Velle
Selvom Jean-Luc Burguet i dag har overtaget efter sin fader Alain Burguet, og selvom der nu står Jean-Luc Burguet på etiketterne, så hedder gården stadig Domaine Alain Burguet. Faderen Alain Burguet etablerede det anerkendte domaine helt fra bunden i midten af 70’erne, ved lidt efter lidt at købe små parceller, og udvikle domænet gradvist. Arealet er i dag på lidt under 10 hektar vinmarker, der næsten udelukkende ligger i Gevrey, men det dækker også købte druer fra en lille parcel i Grand Cru Chambertin Clos de Bèze, og købte druer fra enkelte parceller i andre kommuner, f.eks. Vosne-Romanée. Tilsammen giver det en årlige produktion på ca. 35.000 flasker.
Sammenholdt med, at Domaine Burguet er efterspurgt af vinentusiaster i hele verden, er det næppe den store overraskelse at vinene ikke er billige. Omvendt er intet billigt på det niveau. Sammenlignet med de større og mere berømte producenter i Gevrey-Chambertin, er vinene fra Jean-Luc Burguet absolut rimelige i pris.
Jean-Luc Burguet tilstræber biodynamisk produktion. Gården er dog ikke certificeret, for simpelthen at forbeholde sig muligheden for at afvige fra de biodynamiske principper i vanskelige år. Det er med andre ord det der i Frankrig kaldes integreret produktion. Jean-Luc høster sent – betydeligt senere end de fleste andre vinbønder i Gevrey-Chambertin, for at opnå maksimal modenhed. Druerne sorteres af tre omgange, og gæringen med vildgær tager ca. 14 dage. Vinene ligger 16-18 måneder på fad (fra 5-50% nye fade afhængig af appellation).
Meursault Sous La Velle
For ganske nyligt har Jean-Luc fået kontrakt på en smule druer fra Meursault – fra det absolutte top terroir “Sous la Velle” lige syd for Meursault by. Klassisk stor hvid Bourgogne, med klædelig reduktion. Moden frugt, velintegreret fad og intens syre. Drikker godt nu, men kan sagtens ligge på langs i nogle år.
Læs mere om Domaine Burguet.
Læs mere om Bourgogne.


