Beskrivelse
Clos des Renardes
Fanny Sabres kælder ligger i Pommard, med 5 hektar marker fordelt over Côte de Beaune i kommuner som Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune, Pommard, Volnay og Meursault.
Stilen hos Fanny Sabre er fremfor alt balance og finesse. De røde spiller på lette, florale og næsten svævende toner. Ofte med ret stor modenhed, men lette og duftende, og med mere tyngde i næsen end i munden. De hvide er en snært mere rige i frugten, men med en meget distinkt syre og mineralsk kerne, så de fastholder elegance og stor kompleksitet.
Clos des Renardes er Fannys topvin fra 40 år gamle Chardonnay stokke på 2 hektar “Clos” – særlig mark indhegnet af en kampestensmur. Gæret på 500 liters træfade, og lagret 12 måneder på fad, hvoraf 20% er nye.
Citrus, rig moden frugt og krydring. Men også intens mineralsk kerne, og stor syre. Må gerne få luft inden servering. Fornem hvid Bourgogne, der balancerer det storladne og det præcise.
Læs mere om Fanny Sabre.

