Beskrivelse
Lezèr
Elisabetta Foradori overtog familiegården i 1984, og lavede i 1986 den første årgang af vinen Granato. Hun fik hurtigt ry som Trentinos fremmeste vinproducent. Og desuden vinbonden, som satte Teroldego på verdenskortet. Som med så mange andre druesorter, var der i 60’erne og 70’erne primært blevet plantet højtydende kloner. Det reulterede i, at kvaliteten af områdets traditionelle vine var til at overse. Derfor startede hun et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.
I starten af årtusindskiftet blev arbejdet omlagt og konverteret til biodynamisk produktion. Demeter certificering i 2007, og siden 2009 er vinproduktionen nærmest forvandlet. To enkeltmarksrødvine – Morei og Sgarzon. Og hvidvinene Nosiola og (fra 2014) Fuoripista Pinot Grigio.
Efter mange år med biodynamisk landbrug, og iagttagelse af stabiliteten og kendetegnene af de forskellige marker indså de hos Foradori, at det gav mening at lave to enkeltmarksvine på Teroldego. Gennem brugen af amforaer, med deres særlige form og porøsiteten af leret, som de er lavet af, opnåes et rent og uforstyrret udtryk af terroir. Processen med at omdanne druer til vin påvirkes således ikke af indflydelse udefra.
I August 2017 var Mezzolombardo plaget af en række voldsomme haglbyger, som resulterede i, at næsten 40% af gårdens Teroldego gik tabt. Istedet for at græde over spildt mælk, udnyttede de hos Foradori chancen til at eksperimentere med det resterende druemateriale. De nåede frem til Lezèr: maksimum 24 timers skindkontakt og efterfølgende blot 4 måneders lagring på en blanding af amphora, beton, stål og gamle fade. Det gav en helt transparent og saftig rødvin.
De krydrede, let pebrede aromaer fra Teroldego er stadig udtalte. Men tanninerne er næsten væk, frugten er lys og syren udtalt. I 2025 er der iblandet 16% andre røde, indfødte druesorter.
Læs mere om Foradori
Se flere vine fra Trentino her




