Beskrivelse
Vosne Romanée
Domaine Bertrand Machard de Gramont blev skabt i 1984, og udspringer af opdelingen af en større vingård, som blev til de tre gårde: Domaine Machard de Gramont, Domaine Bertrand Machard de Gramont og Domaine Chantal Lescure. Trods navneligheden har de to førstnævnte kun oprindelsen tilfælles.
Selve vineriet ligger oppe i bakkerne i Hautes-Côtes de Nuits, og de 6 hektar vinmarker ligger primært i Nuits-Saint-Georges, med en lille del i nabokommunen Vosne-Romanée og i Hautes-Côtes de Nuits. Der er hverken Premier Cru eller Grand Cru i mark-porteføljen, men til gengæld fire forskellige enkeltmarker alene i Nuits-Saint-Georges, som er fordelt ud over kommunen, og giver mulighed for at smage kommunens forskellige terroirs, og forskellen på marker i den sydlige del, og marker på grænsen ind mod Vosne-Romanée.
Fantastisk lækker Vosne-Romanée Village, der forener det eksotiske med det kølige og saftige. Fra fire forskellige Vosne-besiddelser erhvervet i 2002 af Axelles familie med gennemsnitligt 35-40 år gamle vinstokke.
Frugten håndhøstes og sorteres. 100% afstilket. 2 ugers fermentering, derefter lagring på 228 liter brugte fade i 18-20 måneder. Flasket ufiltreret og minimal SO2 tilsat.
Læs mere om vingården.
