Az. Agr. 1701

Producent: Azienda Agricola 1701

Land: Italien

Område: Lombardia

Underområde: Franciacorta

Den ældgamle Clos “Brolo” har givet druer til vin siden – ja, du gættede det nok – år 1701.

I 2011 købte de to unge søskende Silvia og Federico Stefini 10 hektar vinmarker med tilhørende vineri af familien Conti Bettoni Cazzago, opkaldte gården efter den første dokumenterede årgang fra topmarken “Brolo”, og kørte fra start en stram linje med biodynamiske principper. Dette bar frugt, og deres første årgang fik et hav af medaljer. I 2016 var de den eneste vingård i Franciacorta med biodynamisk Demeter certificering.

Vinene er store og klassiske i stilen, og med, selv for regionen, lang lagringstid sur-lie. Brut Nature, Satèn og Rosé ligger ca. 20-30 måneder på bærmen (officielle krav er hhv. 18 og 24 måneder) mens 1701’s Riserva vine ligger i op til 40 måneder for at give maksimal struktur.

De seneste par år har de frigivet lidt forskellige special-cuvéer – blandt andre Ellesseddi, hvor der kun benyttes frossen most fra høståret til at igangsætte andengæringen på flasken. Et mere “PetNat’sk” udtryk, men kæmpestort!