Pascal Mazet

Producent: Pascal Mazet

Land: Frankrig

Område: Champagne

Underområde: Chigny-les-Roses

Pascal-Mazet-Brut-Nature_0Pascal Mazet og hans kone Catherine gemmer på en af Champagnes store hemmeligheder. De blot 2 hektar vinmarker i 1. Cru Chigny-les-Roses, 1. Cru Ludes og Grand Cru Ambonnay har været dyrket naturligt i en årrække, men er certificeret økologisk fra og med 2012. Men da Pascal Mazet arbejder med gamle årgange i kælderen og lagrer vinene længe (flere af vinene er lavet på op til 10 år gamle årgange), går der adskillige år før de aktuelle vine officielt må kalde sig bio. Mængderne er selvsagt ekstremt små – omkring 20.000 flasker årligt.
Stilen er mørk og vinøs, med komplekse modne toner og stor struktur. Alle vinene har en vis andel træfade i lagringen, og for flere af vinenes vedkommende lagres en del efter solera systemet.

Læs mere om champagne.

José Dhondt

Producent: José Dhondt

Land: Frankrig

Område: Champagne

Underområde: Côte des Blancs

Jose-Dhondt-Mes-Vieilles-Vignes-2009José Dhondt lavede sine første vine i midten af 70’erne, og har gennem årene stille og roligt opbygget en loyal fanskare. Gården er på 6 hektar, som ligger i Grand Cru Oger (Côte des Blancs) og i Sézanne. Stilen er gammeldags, og nærmest brutal, når vinene er unge, med masser af jern, salt og citrus.

José Dhondt laver tre forskellige vine – to Blanc de Blancs (ren Chardonnay), og en rosé. Alle vinene er lavet med meget moderat dosage. José’ mest berømte vin, Mes Vieilles Vignes, kommer fra et enkelt parcel i Oger, med ca. 60 år gamle stokke i Grand Cru Oger.

Læs mere om champagne.

J. Charpentier

Producent: J. Charpentier

Land: Frankrig

Område: Champagne

Underområde: Marne

J. CharpentierDet lille Champagne-hus J. Charpentier ligger i Villers Sous Chatillon, i Marne-dalen godt 15 kilometer fra Epernay. Som producent er Charpentier récoltant-manipulant, dvs. domaine aftapper, hvor druerne kommer fra egne vinmarker. Familieforetagendet blev etableret i 1920, og produktionen styres i dag af yngste generation Jean Marc Charpentier. Den samlede produktion er i dag godt 150.000 flasker årligt.

Charpentier arbejder målrettet for bedst muligt at udtrykke og respektere områdets unikke terroir. Huset har en ekstremt klassisk tilgang til produktionen af Champagne, og arbejdet i vinmarken sker med fokus på balanceret og mest mulig skånsom dyrkning. Druerne høstes manuelt og der bruges ingen kunstgødning.

Den meget kalkholdige jord er tilplantet med 65% Pinot Meunier, 20% Pinot Noir og 15% Chardonnay. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 25 år, og plantetætheden er på 10.000 vinstokke pr. hektar. Den meget høje andel Pinot Meunier er ingen tilfældighed. Charpentier har således vundet stor anerkendelse for deres meget bevidste arbejde med denne drue.

Vinifikationen og lagringen finder sted på en blanding af ståltanke, foudres og barrriques, med en stadig større andel på foudres. Champagnen er blandet af typisk 2-3 årgange. Stilen hos Charpentier er meget frugtede og rige vine, med en stor kompleksitet. I næsen er det mandler, brød og tørret frugtet, men også mineraler og røgede toner præger vinen. I munden er der en fyldig cremet frugt, og igen toner af tørret frugt.

Læs mere om Champagne.

le Domaine de Lucie

le Domaine de LucieLucie Fourel er en af Rhône unge kvindelige vinbønder. Efter at have arbejdet hos et par af Nordrhônes berømte vingårde, overtog hun i 2006 familiegården i Crozes-Hermitage. Gården var på det tidspunkt tilknyttet kooperativet i Tain, så de første 4 år var Lucie blot viticulturist, og leverede alle druerne til kooperativet.

I dag har Lucie det fulde ansvar, og arealet er vokset fra 3,5 hektar til 6 hektar. Dyrkningen er biodynamisk inspireret og økologisk certificeret, og både filosofi og praktik er meget naturlig. Ingen svovling under vinifikation, og kun minimal svovling ved aftapning.

Læs mere om Rhone vin.

Montfaucon

Producent: Château de Montfaucon

Land: Frankrig

Område: Rhône

Underområde: Lirac
MontfauconHver gang vi skal beskrive Chateau de Montfaucon, og dets indehaver Rodolphe de Pins er det første, der falder os ind traditionalisme. Men Montfaucon er mere end et enkelt begreb, og Rodolphes filosofiske og bevidste tilgang til både vinmarker og kælder kræver en meget mere nuanceret beskrivelse.

Først lidt historie: Chateau de Montfaucon ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-pape på den modsatte side af floden. Slottets historie går tilbage til det 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige. Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766 og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Før Rodolphe startede vinproduktionen, læste han som en del af sin uddannelse et år på UC Davis i Californien, og arbejdede hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroir-mæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed. De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter, der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning. Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke, hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste special cuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.

At gå i kælderen med Rodolphe de Pins er mødet med et legebarn, en nørd og en ekstremt bevidst person. Rodolphe er som nævnt traditionalist, men indenfor de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Det er ikke nemt at være importør, når fadprøverne skænkes, men til gengæld sjovt. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône. Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.

Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.

Læs mere om Rhone vin.

Domaine Stephane Magnien

Producent: Domaine Stephane Magnien

Land: Frankrig

Område: Bourgogne

Underområde: Côte de Nuits
Stephane MagnienUnge Stéphane Magnien har for en årrække siden taget over efter sin far på det tidligere Domaine Jean-Paul Magnien.
De kun 4,5 hektar ligger i Morey-Saint-Denis, Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin, med en gennemsnitsalder på stokkene på imponerende 45 år. Stéphane Magnien er med rette stolt af, at der aldrig har været anvendt kemisk ukrudtsbekæmpelse på gården. Den er dog ikke økologisk certificeret. Stilen er moden rød, men ekstremt præcis og ren. Det handler om elegance og mineralitet.
Nærmest ud af ingenting dukkede Stéphane Magnien op, og han har løftet et lille familie domaine fra ubemærkethed til åbenlyst talentfuldt.

Læs mere om Bourgogne vin.

Domaine Ragot

Producent: Domaine Ragot

Land: Frankrig

Område: Bourgogne 

Underområde: Côte Chalonnaise

Nicolas Ragot er yngste generation på familiegården i Givry. Efter endt uddannelse og arbejde i udlandet kom han i 2002 tilbage til Givry, og overtog fra 1. januar 2008 det fulde ansvar for gården. De 9 hektar vinmarker er plantet med 2/3 Pinot Noir & 1/3 Chardonnay. Stilen er elegant og med megen bærfornemmelse. Under Nicolas’ indflydelse har vinene dog i de seneste årgange fået en smule mere ekstraktion.

Domaine RagotLæs mere om Bourgogne vin.

Domaine Huber-Verdereau

Producent: Domaine Huber-Verdereau

Land: Frankrig

Område: Bourgogne

Underområde: Côte de Beaune

Det er mange år siden vi importerede de første vine fra Thiébault Huber, og det har været en fornøjelse at følge udviklingen hos en af Bourgognes mest interessante, originale og talentfulde vinbønder. Oprindeligt fra Alsace og uddannet sommelier. Han overtog i 1994 sin farmors vingård på 2,9 hektar i Volnay. Markarealet er i dag vokset til næsten 10 hektar fordelt på Bourgogne, Volnay, Meursault, Pommard & Puligny-Montrachet – eller 5 forskellige kommuner.

Fra starten i 1994 var målsætningen enkel: Thiébault ville lave terroir-tro vine af højeste kvalitet, og han ville have områdets reneste og sundeste marker. Helt fra starten besluttede Thiébault sig for ikke at bruge kunstgødning og sprøjtemidler. I 2001 blev markerne økologisk certificeret og i 2005 igangsattes konversionen til biodynamisk certificering gennem Demeter.
Alle Huber-Verdereau’s vine har en renhed og intensitet der er fænomenal. Det er Beaune-vine, der spiller på finesse og elegance med en fantastisk præcision. Filosofien er udpræget traditionel, og vinene kræver en del års lagring for at vise deres sande race og finesse.
Det har været interessant at følge Thiébaults udvikling i mere end 10 årgange, og opleve, hvordan hans målrettede arbejde stille og roligt har haft effekt, og er kommet til udtryk i vinene; de er nærmest for hvert år blevet mere og mere elegante, og store årgange som 2010 og 2012 har en balance og en energi, som har lagt et ekstra niveau til Thiébaults vine. Domaine Huber-Verdereau har flyttet sig fra ungt og talentfuldt, til et af dem man virkelig regner med og lytter til i Volnay.

Læs mere om Bourgogne vin.

France Gonzalvez

Producent: France Gonzalvez

Land: Frankrig

Område: Beaujolais

Underområde: Brouilly

France GonzalvezInteressen for naturlig Beaujolais er vokset voldsomt, og fra at være en vin lavet af lille eksklusiv gruppe af vinbønder, er der i dag et betydeligt antal fremragende producenter, hvoraf mange er startet helt fra bunden inden for de seneste 10 år. Noget som har været muligt, fordi den generelle krise i Beaujolais op gennem 90’erne har gjort det til et af de steder, hvor marker med gamle vinstokke kunne erhverves relativt billigt. En af dem, som der i den grad er blevet lagt mærke til, er unge France Gonzalvez. Hun startede så sent som i 2008 med bare en halv hektar vinmarker. De første år lånte hun derfor plads i kældrene hos andre vinbønder. I dag er markerne vokset til ca. 5 hektar med gamle vinstokke, som er en blanding af parceller med sandjord og parceller med granit, og hun har skam også fået sin egen vinkælder.

Stilen er ekstremt drikkevenlig, glad og udadvendt, uden dog på nogen måde at miste seriøsitet. Lavet naturligt og kun ganske lavt svovlet ved aftapning. Vinen vinificeres og lagres på henholdsvis beton, og en blanding af beton og gamle træfade. De aftappes som beaujolais, eller beaujolais Villages, uden at der i øvrigt bliver gjort et stort nummer ud af det (det står med de mindste typer nederst på etiketten). Det vigtigste er, at det er Vin de … France Gonzalvez.

Eric Forest

Producent: Eric Forest

Land: Frankrig

Område: Bourgogne

Underområde: Mâconnais
Eric ForestBerømt for Chardonnay, og et af de mest idylliske steder i Bourgogne.

Vergisson har det hele, inklusiv et af de største hvidvinstalenter i Bourgogne. Eric Forest debuterede med sin første Pouilly Fuissé i årgang 2000. Højt oppe på de bedste og mest kalholdige skråninger har Eric Forest samlet nogle ganske få parceller vest for Mâcon. I alt kun 2,5 hektar (hvilket gør ham til en af de mindste producenter i Pouilly Fuissé). Den beskedne produktion på 12.000 – 15.000 flasker om året bliver solgt til det meste at verden, og efterspørgslen har været konstant stigende siden starten med årgang 2000.

Eric er perfektionist til fingerspidserne. F.eks. valgte han i den vanskelige årgang 2004, der var hårdt ramt af hagl i det sydlige Bourgogne, at fjerne beskadigede enkeltdruer fra klasserne med en lille saks. En teknik der ellers kun benyttes hos nogle af verdens dyreste producenter. Ellers tror Eric fuldt og fast på, at det ikke er vinbondens opgave at påvirke markens naturlige balance, og der benyttes hverken sprøjtemidler eller kunstgødning. Han er terroir fanatisk, og ser det som sin fremmeste opgave at udtrykke forskelligheden i sine i alt 5 forskellige parceller: les Tilliers, la Côte, les Crays, Haut de Crays samt hans Macon-Vergisson ”sur la Roche”. Les Crays er sammen med Haut de Crays hans højest beliggende og mest kalkholdige mark, hvilket kommer tydeligt til udtryk i vinen.

Eric har ry for at producere nogle af Macons kraftigste vine. Smør, ananas, lakridsrod og fennikel er nogle af tonerne i hans vine. Men bag den overdådige frugt er der en markant syre, og tæt struktur, der er meget usædvanlig for denne del af Bourgogne. Et typisk kendetegn for Eric’s vine er en meget jernholdig tone. Man kan sige, at bag den massive frugt, så skinner den kalkholdige jord tydeligt igennem.

Læs mere om Bourgogne vin.