Beskrivelse
Den unge vingård le Ragnaie, med Riccardo Campinoti bag roret, brød for alvor igennem lydmuren med deres årgang 2010. Det blev pludselig en af de mest efterspurgte vingårde i den ekstremt hypede årgang, hvor både den almindelige Brunello, og de to enkeltmarker Fornace og Ragnaie VV, var solgt allerede inden vinene kom til Danmark.
Ragnaie har vinmarker i tre forskellige zoner i Montalcino, med 5 hektar omkring selve vingården i 550 meters højde. Ragnaie Vecchie Vigne kommer fra en enkelt parcel, ved selve gården, tilplantet i 1960’erne. Det er med andre ord gamle vinstokke fra området højest beliggende vingård. Resultatet er en eminent friskhed og struktur, som altid giver vinene klasse og elegance – selv i koncentrerede årgange. 2012 er koncentreret og sprød, stram og struktureret – skabt til lagring.
Læs mere om Ragnaie.
Læs mere Brunello.