Beskrivelse
Riesling Feinherb
Talentfulde Matthias Meierer passede familiegården, ved siden af sit job i vinkælderen hos Mosel stjernen Fritz Haag, da han pludselig blev årets unge vinbonde i Tyskland. Det er efterhånden nogle år siden, og i dag arbejder Matthias 100% på familiens egen gård. I mellemtiden er Weingut Meierer blevet en efterspurgt kilde til rene og præcise moselvine. Markerne ligger i Kesten, hovedsageligt på Paulinsberg, der ligger i forlængelse af nabobyens berømte Brauneberger Juffer.
Det er ganske enkelt ekstremt rene vine, der dyrker et tørt og meget mineralsk udtryk. De er stringente, og følger et enkelt præcist udtryk hele vejen.
Meierers Riesling Feinherb på sympatisk liter-flaske. Det er simpelt, saftigt, rent og stringent – med en lille smule restsødme.
Læs mere om Weingut Meierer
Se flere tyske Riesling vine
