Beskrivelse
Gamay Caillé
Gården hedder egentlig Domaine le Fay d’Homme, men de fleste taler om manden bag – Vincent Caillé.Han er 5 generation på gården, og manden som gik den økologiske vej, og har gjort familiegården til en ekstremt præcis Muscadetproducent, med fokus på områdets mange forskellige terroirs. Vinene er selvfølgelig spontangærede, og får en lang sur lie lagring.
Undergrunden i Muscadet er gammel havbund, meget lig Champagne og Chablis. Det giver vine med en mineralsk rygrad, nærmest lidt henad knuste østersskaller, og en rank, lidt citruspræget syre. Sammen med den traditionelle lange lagring sur lie giver det et frisk og let udtryk, bakket op af cremet frugt og en vild evne til at lagre.
Ekstremt primærfrugtet og bælle-indbydende Gamay fra Caillé. 30-35 år gamle stokke i mager jordbund, 14 dages maceration, og efterfølgende gæring og lagring på ståltank. Skal gerne drikkes kølig, og i store slurke.
Læs mere om Vincent Caillé.

