2020 Sgarzon Cilindrica, Foradori, Vigneti delle Dolomiti

kr. 370,00

Drue(r): Teroldego

Type: Rødvin

Flaske: 75 cl

Vinen er økologisk og biodynamisk certificeret.

På lager

Varenummer (SKU): ØKO-5188-20 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Vingården Foradori ligger i Mezzolombardo i den nordlige del af Trentino, for foden af Dolomitterne, med markerne i dalområdet mellem de Adige- og Nocefloden, kaldet Campo Rotaliano. Her er et utal af stenarter eroderet og vasket ned fra bjergene, og har skabt en ekstremt sammensat jordbund, hvor Teroldego-druen har tilpasset sig i århundreder. På den modsatte side af dalen, lige nord for Trento by, ligger Fontanasanta, hvor Foradori laver de to hvidvine Nosiola og Manzoni Bianco.

Efter Elisabetta Foradori i 1984 overtog vingården, og i 1986 lavede den første årgang af vinen Granato, fik hun hurtigt ry, som Trentinos fremmeste vinproducent, og vinbonden, som satte Teroldego på verdenskortet. Fra og med årgang 2013 er det de facto Emilio og Theo, Elisabettas to sønner, der laver vinen. Elisabetta har helliget sig produktion af fantastiske råmælksoste.

I starten af årtusindskiftet blev arbejdet omlagt og konverteret til biodynamisk produktion – Demeter certificering i 2007, og siden 2009 er vinproduktionen nærmest forvandlet, med de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon, og hvidvinene Nosiola og (fra 2014) Fuoripista Pinot Grigio. Fire vine, som vinificeres og lagres i den næsten sakrale kælder på amfora (eller tinajas, som Foradoris spanske udgave hedder) i 8 måneder med drueskallerne. Alle fire i dag ikoniske amfora vine, og forbilleder for et utal af vinbønder.

Sgarzon Cilindrica ligger udover de 8 måneder på amfora yderligere 12 måneder på slanke cylindriske amfora – det er finesse med finesse på!

 

 

Yderligere information

årgang

druesort

Type