Beskrivelse
France er, efter et længere eventyr i det sydlige Beaujolais, rykket tilbage til sin hjemstavn Savoie, hvor hun har fundet en gammel kælder i Apremont.
Indledningsvis laver hun kun negociantvine, men en 1,5 ha udplantning i 650 meters højde, med udsigt over Lac du Bourget, skulle gerne give lidt druer i de kommende år…
France har allieret sig med gode venner i regionen, som forsyner hende med sund, økologisk Jacquère, Mondeuse, Bergeron (Roussanne), Pinot Noir og Gamay. Vinificeringen udføres med mindst mulig indblanding, og lagring foregår på både tank, amphora og en smule gamle fade.
Le Grand Bain er Petillant Naturel på Gamay og en smule Jacquère. Stramt og fokuseret, med en lille my restsødme til at give fylde på paletten. Fine små skovbær, krystallin syre og blide bobler.