2022 Rosso di Montalcino, le Ragnaie

kr. 318,00

Drue(r): Sangiovese

Type: Rødvin

Flaske: 75cl

På lager

Varenummer (SKU): 5791-22 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Rosso di Montalcino Ragnaie

Le Ragnaie er på ganske få år blevet en af de mest omtalte og efterspurgte Brunello producenter på markedet. Ikke mindst oven på den ekstremt hypede årgang 2010, hvor alt var udsolgt inden vinene blev frigivet fra gården.

Riccardo Campinoti købte i starten af ’00erne gården lige syd for Montalcino by, med en klar målsætning om at lave elegante, klassiske vine, som lå milevidt fra de overekstraherede og fadprægede eksemplarer, som ’90erne i høj grad havde budt på. I start ’00erne var den høje placering af gården mere en udfordring end et aktiv – det var ganske enkelt svært at opnå optimal modenhed i druerne. Det har dog ændret sig efterhånden som temperaturerne er steget i Toscana, og i dag er det en klar fordel, hvis man vil sikre syre og elegance i sine vine.

Gården er økologisk certificeret fra 2009, der anvendes kun den naturlige gær, og tilgangen i både mark og kælder er i det hele taget maksimalt naturlig. Stilmæssigt ligger gården sig et sted midt mellem traditionalisme og modernisme – moderne hjælpemidler forsages ikke, men kemi er bandlyst, og der hersker den gennemgående ideologi, at vinen i højere grad bliver til i marken end i kælderen.

Det er vine med struktur, friskhed, finesse og ingen ekstraktion. Samtidigt er der modenhed i druerne, stor saftighed og en fantastisk bærsødme, der signalerer umiddelbar drikkeglæde. Le Ragnaie er ganske enkelt en af de bedste producenter af Brunello i Montalcino.

Ragnaies ydmyge Rosso di Montalcino viser flot mineralitet og et komplekst aftryk af jord, rosmarin og læder. En pæn portion sødme i den røde frugt giver et charmerende og imødekommende udtryk.

Vinen lagrer ca. 18 måneder på botti inden aftapning.

Læs mere om le Ragnaie.

Læs mere om Brunello di Montalcino.

Yderligere information

årgang

druesort

Type

Du kunne også være interesseret i…