2024 Viognier, Baron de Montfaucon

kr. 158,00

Drue(r): Viognier

Type: Hvidvin

Flaske: 75cl

På lager

Varenummer (SKU): ØKO-2520-24 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Viognier

Hver gang vi skal beskrive Chateau de Montfaucon, og dets indehaver Rodolphe de Pins er det første, der falder os ind traditionalisme. Men Montfaucon er mere end et enkelt begreb, og Rodolphes filosofiske og bevidste tilgang til både vinmarker og kælder kræver en meget mere nuanceret beskrivelse. Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766 og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ. Det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas. Den terroir-mæssige forskellighed er, sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed. De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône. De har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter, der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.

Montfaucons Viognier er den eneste enkeltdrue-vin, som chateauet laver. Druerne høstes relativt tidligt for at opnå maksimal friskhed og undgå tunge aromaer. Vinen koldgæres på betontanke, pånær 15% af druerne, som gæres og lagres på egefade. Den rummer Viognier druens typiske eksotiske frugtkarakter, med abrikos, ananas, hvid peber og orangeskal. Frugten er cremet og rig, men med en fin friskhed og lidt mere grapekarakter end de fleste. Friskheden er vigtig for Viognier, der i nogle udgaver nemt bliver for tung.

Læs mere om Chateau de Montfaucon.

Læs mere om Rhone vin.

Yderligere information

årgang

druesort

Type

Varedeklaration

Allergener: INDEHOLDER SULFITTER

Du kunne også være interesseret i…