Crémant de Bourgogne, Huber-Verdereau

kr. 280,00

Varenummer (SKU): 2045 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Det er mange år siden vi importerede de første vine fra Thiébault Huber, og det har været en fornøjelse at følge udviklingen hos en af Bourgognes mest interessante, originale og talentfulde vinbønder. Oprindeligt fra Alsace og uddannet sommelier, overtog han i 1994 sin farmors vingård på 2,9 hektar i Volnay. Markarealet er i dag vokset til godt 10 hektar fordelt på blandt andet Volnay, Meursault, Pommard, Monthelie & Puligny-Montrachet.

Fra starten i 1994 var målsætningen enkel: Thiébault ville lave terroir-tro vine af højeste kvalitet, og han ville have områdets reneste og sundeste marker. Helt fra starten besluttede Thiébault sig for ikke at bruge kunstgødning og sprøjtemidler. I 2001 blev markerne økologisk certificeret og i 2005 igangsattes konversionen til biodynamisk certificering gennem Demeter.
Alle Huber-Verdereau’s vine har en renhed og intensitet der er fænomenal. Det er Beaune-vine, der spiller på finesse og elegance med en fantastisk præcision. Filosofien er udpræget traditionel, og vinene kræver en del års lagring for at vise deres sande klasse og finesse.

Thiébaults Cremant er 100 % Pinot Noir. Flot og frugtrig bouquet, god dybde og fin volumen. Saftig stil med lækre æbletoner og en blød afslutning. Dejlig aperitif til en rigtig god pris! Begrænset produktion på omkring 2000 flasker om året. Kommer fra marker, der ligger lige nedenfor Volnay.

Læs mere om Domaine Huber-Verdereau.

Læs mere om Bourgogne vin.

Yderligere information

druesort

Type

,