Producent: Colle Florido
Land: Italien
Område: Abruzzo
Underområde: Pescara
Colle Florido ligger i Abruzzo, den grønneste vinregion i Europa, da næsten halvdelen af arealet består af nationalparker og beskyttede naturreservater. Cirka 20 minutters kørsel ind i landet fra kystbyen Pescara og Adriaterhavet, har Andrea Ugolotti og hans kone Daniela fundet det perfekte sted for deres gård og familie.
Parret dyrker 3 hektar vinstokke fordelt på to marker, hvoraf de laver vin fra 1,2 hektar og lejer de resterende 1,8 hektar ud. Begge vinmarker deler den samme ler- og kalkholdige jord.
Lige over en hektar er beplantet med 25 år gamle stokke af Montepulciano, og på de resterende 2000 kvadratmeter står der 40 år gamle Trebbiano-stokke.
Gården er ikke hverken biodynamisk eller økologisk certificeret, men arbejdet i både mark og kælder udføres maksimalt skånsomt og uden nogen som helst for for unødvendig indgriben – hvilket også mærkes i samtlige vine. De er på samme tid bund solide og spillevende!