På trods af at Corrado Dottori, manden bag vingården la Distesa, kun laver ganske få flasker årligt (de 3,5 hektar giver i de bedste år ca. 16.000 flasker), har han på få år opnået et seriøst ry i Italienske naturvinskredse, og sågar i den mere traditionelle del af den italienske vinverden. Han er ganske enkelt en ekstremt talentfuld vinbonde.
Det er naturlig vin fra Castelli di Jesi, i landsbyen Cupramontana, hvor Verdicchio-druen ellers sjældent laver specielt naturlige vine. Som resultat blev den ene af Corrado’s vine for et par år siden deklassificeret fra DOCG Verdicchio dei Castelli di Jesi, til simpel Marche IGT. Fordi vinen ikke stemte overens med konsortiets ide om typisk Verdicchio. Som konsekvens har Corrado nu selv valgt at aftappe alle hvidvinene uden DOCG.
En på mange måder absurd situation: Castelli di Jesi er ganske vist et af Italiens historiske hvidvinsområder, men kvaliteten og karakteren har været udvandet i en årrække, og gjort, at Verdicchio er blevet en drue, som de fleste forbinder med parfumerede vine fra supermarkedet, med et oversvovlet næsten grønligt skær. Men fordi de mest kommercielle producenter også er dem med størst indflydelse, har man nu indirekte presset en af Italiens mest talentfulde og hypede hvidvinsbønder ud. En producent, som ellers kunne have været med til at genskabe interessen for både område og drue.
Corrado Dottori’s vine er i en klasse og stilart for sig, med en tyngde og nerve, som hæver dem over det simpelt frugtede. Metoden er simpel: Håndarbejde, spontangæring og minimal brug af svovl. Desværre er mængderne mikroskopiske. Vinene er økologisk certificerede.
I starten af 90’erne købte Ferdinando Zanusso 12 hektar vinmarker med gamle vinstokke på to top-parceller: Corno di Rosazzo (Colli Orientale del Friuli) og Brazzano di Cormons (Collio). Målet var vine der var 100% transparente og rene formidlere af deres tradition, område og jord – med andre ord: autentiske vine.
Første årgang var 1996, og produktionen er i dag på ca. 30.000 flasker årligt. Vinene dyrkes økologisk med ekstremt lavt høstudbytte (typisk 20 hektoliter pr. hektar), spontangæres, vinificeres og lagres ”sur lie” på stål og skabes bevidst så rene og utilslørede som muligt. Det er komplekse og koncentrerede vine, men de er også sarte og lidt skrøbelige, og det er præcis det spil, der skaber den intensitet og nerve, der giver fornemmelsen af noget absolut unikt.
At samtlige vine fra Clivi også er ekstremt rimeligt prissat, når man tænker på vi taler om virkeligt store hvidvine, gør absolut ikke Ferdinandos vine mindre interessante.
Lige nord for Bolzano, med vinmarker få kilometer fra bygrænsen ligger Waldgries, som drives af Christian Plattner – en af Günther Kerschbaumers (Weingut Köfererhof) venner.
Gården har bare 5 hektar, som giver ca. 50.000 flasker årligt. Det er intense og meget ranke vine, med et tydeligt Alpe-aftryk af både beliggenheden og de lokale druesorter. Waldgries er udpræget Lagrein-specialist, og laver stort set kun rødvine, på nær en enkelt lille parcel Sauvignon Blanc på meget kalkholdig jord.
Köfererhof har eksisteret i Sydtyrol i mere end 850 år, og har siden 1940 været ejet af familien Kerschbaumer. De har i ubemærkethed lavet vin og solgt det til en af naboejendommene, uden på nogen måde at gøre væsen af sig. Det er slut nu. Med Günther Kerschbaumers overtagelse af ansvaret begyndte de fra 1995 at aftappe deres egne vine, og i dag omtales Weingut Köfererhof som en af Alto Adige’s fremmeste vingårde, og Günther Kerschbaumer som et af Italiens mest lysende hvidvinstalenter. Efter manges mening har han ganske enkelt lagt et ekstra lag til Alto Adiges i forvejen høje niveau.
Gården er på ca. 5 hektar fordelt på Gewurztraminer, Riesling, Sylvaner, Kerner, Müller-Thurgau, Pinot Grigio & Veltliner. Det er med andre ord meget små mængder der laves af de respektive druer. Köfererhof er formentlig Italiens nordligste vingård – næste stop er Brenner, og sammen med markernes høje beliggenhed (700-800 meters højde) skaber det perfekte betingelser for kølig, frisk og mineralsk hvidvin. Plantetætheden er høj, og høstudbyttet tilsvarende lavt.
En stor del af hemmeligheden ved Köfererhofs vine er den store temperaturforskel mellem nat og dag, der skaber den syre og vibrerende kompleksitet, der kendetegner vinene. Glem eventuelle fordomme og præfabrikerede meninger om druesorter. Köfererhofs vine er alle store – virkelig store – uanset druesort. De besidder alle en kolossal intensitet. Det er koncentrerede vine, men den nerve som skabes af syre og mineralitet skaber en forfinet balance, der signalerer klasse. Det er vine med længde og en stor aromatisk præcision. Men også vine med en indadvendt frugt, og en markant struktur, der gør dem lidt lukkede som unge. Med Günthers egne ord, så stræber han efter at få vinstokkenes undergrund direkte ned i flasken, og det er ret præcist den fornemmelse man sidder med. Men hvilken fornemmelse.
Günthers tilgang til vin er meget naturlig, med minimal indgriben, og gården har i flere år tilstræbt økologiske metoder. Druerne høstes selvfølgelig manuelt. Der benyttes kun den naturligt forekommende vildgær, for at fremme størst mulig kompleksitet og autentisk aromaprofil. Alt gærer og lagrer på stål, på nær hans Sylvaner R (gamle vinstokke) og Pinot Grigio, der lagrer på gamle akaciefade.
Pascal Mazet, hans kone Catherine og deres søn Olivier gemmer på en af Champagnes store hemmeligheder. De blot 2 hektar vinmarker i 1. Cru Chigny-les-Roses, 1. Cru Ludes og Grand Cru Ambonnay har været dyrket naturligt i en årrække, men er certificeret økologisk fra og med 2012. Men da Mazet arbejder med gamle årgange i kælderen og lagrer vinene længe (flere af vinene er lavet på op til 10 år gamle årgange), er det først for relativt nylig at de aktuelle vine officielt må kalde sig bio.
Mængderne er selvsagt ekstremt små – omkring 16.000 flasker årligt.
Stilen er mørk og vinøs, med komplekse modne toner og stor struktur. Alle vinene har en vis andel træfade i lagringen, og for flere af vinenes vedkommende lagres en del efter solera systemet.
For snart 10 år siden overtog Pascals søn Olivier tøjlerne, og driver gården videre i samme ånd – omend vi har noteret os, at vinene måske står en anelse lysere og mere ungdommelige…
José Dhondt lavede sine første vine i midten af 70’erne, og har gennem årene stille og roligt opbygget en loyal fanskare. Gården er på 6 hektar, som ligger i Grand Cru Oger (Côte des Blancs) og i Sézanne. Stilen er gammeldags, og nærmest brutal, når vinene er unge, med masser af jern, salt og citrus.
José Dhondt laver tre forskellige vine – to Blanc de Blancs (ren Chardonnay), og en rosé. Alle vinene er lavet med meget moderat dosage. José’ mest berømte vin, Mes Vieilles Vignes, kommer fra et enkelt parcel i Oger, med ca. 60 år gamle stokke i Grand Cru Oger.
Det lille Champagne-hus J. Charpentier ligger i Villers Sous Chatillon, i Marne-dalen godt 15 kilometer fra Epernay. Som producent er Charpentier récoltant-manipulant, dvs. domaine aftapper, hvor druerne kommer fra egne vinmarker. Familieforetagendet blev etableret i 1920, og produktionen styres i dag af yngste generation Jean Marc Charpentier. Den samlede produktion er i dag godt 150.000 flasker årligt.
Charpentier arbejder målrettet for bedst muligt at udtrykke og respektere områdets unikke terroir. Huset har en ekstremt klassisk tilgang til produktionen af Champagne, og arbejdet i vinmarken sker med fokus på balanceret og mest mulig skånsom dyrkning. Druerne høstes manuelt og der bruges ingen kunstgødning.
Den meget kalkholdige jord er tilplantet med 65% Pinot Meunier, 20% Pinot Noir og 15% Chardonnay. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 25 år, og plantetætheden er på 10.000 vinstokke pr. hektar. Den meget høje andel Pinot Meunier er ingen tilfældighed. Charpentier har således vundet stor anerkendelse for deres meget bevidste arbejde med denne drue.
Vinifikationen og lagringen finder sted på en blanding af ståltanke, foudres og barrriques, med en stadig større andel på foudres. Champagnen er blandet af typisk 2-3 årgange. Stilen hos Charpentier er meget frugtede og rige vine, med en stor kompleksitet. I næsen er det mandler, brød og tørret frugtet, men også mineraler og røgede toner præger vinen. I munden er der en fyldig cremet frugt, og igen toner af tørret frugt.
Lucie Fourel er en af Rhône unge kvindelige vinbønder. Efter at have arbejdet hos et par af Nordrhônes berømte vingårde, overtog hun i 2006 familiegården i Crozes-Hermitage. Gården var på det tidspunkt tilknyttet kooperativet i Tain, så de første 4 år var Lucie blot viticulturist, og leverede alle druerne til kooperativet.
I dag har Lucie det fulde ansvar, og arealet er vokset fra 3,5 hektar til 6 hektar. Dyrkningen er biodynamisk inspireret og økologisk certificeret, og både filosofi og praktik er meget naturlig. Ingen svovling under vinifikation, og kun minimal svovling ved aftapning.
Hver gang vi skal beskrive Chateau de Montfaucon, og dets indehaver Rodolphe de Pins er det første, der falder os ind traditionalisme. Men Montfaucon er mere end et enkelt begreb, og Rodolphes filosofiske og bevidste tilgang til både vinmarker og kælder kræver en meget mere nuanceret beskrivelse.
Først lidt historie: Chateau de Montfaucon ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-pape på den modsatte side af floden. Slottets historie går tilbage til det 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige. Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766 og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.
Før Rodolphe startede vinproduktionen, læste han som en del af sin uddannelse et år på UC Davis i Californien, og arbejdede hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.
Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroir-mæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed. De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter, der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning. Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke, hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste special cuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.
At gå i kælderen med Rodolphe de Pins er mødet med et legebarn, en nørd og en ekstremt bevidst person. Rodolphe er som nævnt traditionalist, men indenfor de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Det er ikke nemt at være importør, når fadprøverne skænkes, men til gengæld sjovt. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône. Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.
Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.
Stéphane Magnien har for en årrække siden taget over efter sin far på det tidligere Domaine Jean-Paul Magnien.
De kun 4,5 hektar ligger i Morey-Saint-Denis, Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin, med en gennemsnitsalder på stokkene på imponerende 60 år. Stéphane Magnien er med rette stolt af, at der aldrig har været anvendt kemisk ukrudtsbekæmpelse på gården. Den er dog ikke økologisk certificeret.
Stilen er moden rød, men ekstremt præcis og ren. Det handler om elegance og mineralitet.
Nærmest ud af ingenting dukkede Stéphane Magnien op, og han har løftet et lille familie domaine fra ubemærkethed til åbenlyst talentfuldt.
Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse ved at huske dine præferencer og gentagne besøg, samt til at måle antallet af besøgende på siden. Du kan klikke "cookie indstillinger", for at vælge hvilke typer af cookies du vil tillade.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checkbox-advertisement
1 year
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Advertisement".
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
_ga
2 years
This cookie is installed by Google Analytics. The cookie is used to calculate visitor, session, campaign data and keep track of site usage for the site's analytics report. The cookies store information anonymously and assign a randomly generated number to identify unique visitors.
_gat_gtag_UA_16516858_1
1 minute
This cookie is set by Google and is used to distinguish users.
_gid
1 day
This cookie is installed by Google Analytics. The cookie is used to store information of how visitors use a website and helps in creating an analytics report of how the website is doing. The data collected including the number visitors, the source where they have come from, and the pages visted in an anonymous form.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.