Viteadovest

Producent: Viteadovest

Land: Italien

Område: Sicilia

Underområde: Marsala

Viteadovest er en Siciliansk vingård, der stammer fra foreningen af vinmarkerne fra to familier – Portelli-Puleo og Angileri. Markerne er fordelt på kommunerne Marsala og Mazara del Vallo, og består af fem hektar opdelt i seks forskellige områder, der har været under vin i mere end et århundrede.

Næsten alle vinstokke er opdrættet som frøplanter med lave høstudbytter, og dyrket i henhold til områdets oldgamle traditioner. Historisk har begge familier altid drevet landbrug, og solgt deres vin til små butikker eller til Marsalas store vinfabrikker. Men siden 2013, og under Vincenzo Angileris kyndige ledelse, har Viteadovest satset alt på seriøs, naturlig vinproduktion til eksport.

Creta Paglia

Producent: Creta Paglia

Land: Italien

Område: Calabria

Underområde: San Marco Argentano

Creta Paglia er opkaldt efter huse lavet af røde mursten og halm – arkitektur, der førhen var meget almindelig i San Marco Argentano, hvor Creta Paglia har til huse. Vingården drives af den sindssygt lidenskabelige Antonello Canonico, der startede  i 2017 efter at have forladt sit partnerskab med en af ​​Calabrias mest kendte naturlige vinproducenter, L’Acino.

Antonello har tre hektar vinstokke i sin hjemby, et sted han selv beskriver som en ø afskåret fra resten af ​​Calabrien. Mod syd rejser bjergene sig godt 2000 meter i vejret, og mod nord ligger en mindre, men ligeså smuk bjergkæde. På blot 15-20 minutter kan man finde vej til havet, og noget af det mest blå vand, Italien kan tilbyde. Her er smukt!

Ud over det smukke terræn har Calabria fungeret som vugge for nogle af det antikke Grækenlands ældste druesorter, såsom Mantonico, Guardavalle og Magliocco. Det er Antonellos overbevisning, at disse druer måske er ankommet fra steder som Georgien, hvor verdens første vine blev produceret.

 

Fanny Sabre

Producent: Fanny Sabre

Land: Frankrig

Område: Bourgogne

Underområde: Côte de Beaune

Vi har i mange år smagt Fanny Sabre’s vine på restauranter, til smagninger i Bourgogne og forskellige naturvinsmagninger rundt omkring i Frankrig, og hendes vine har altid haft en kæmpe stjerne i smagebogen. Vi er derfor super glade for, at det nu er lykkedes at føje Fanny’s vine til vores sortiment.

Fanny Sabre indtrådte på den store Bourgogne-scene i 00’erne, som en del af den nye generation af vinbønder, der bevægede sig i grænseområdet mellem klassisk Bourgogne og den mere naturlige scene. I en meget und alder overtog hun ansvaret for familiegården, efter faderens død. I første omgang med hjælp fra berømte Philippe Pacalet, og efterfølgende med eneansvaret. Hun blev hurtigt en ny stjerne, ikke mindst i det spirende naturvinsmiljø, på grund af vinenes ægthed og transparens. Det giver sig selv, at både mark- og kælderarbejde er gennem naturligt, men dybest set skal vinene ikke sættes i bås. Dels er de ganske vist behersket svovlede, men de er ikke usvovlede, og dels betragter Fanny først og fremmest sig selv som Bourgogne-vinbonde. Det handler om vinenes renhed og elegance – ikke om hvilken etiket de kan påsættes.
Kælderen ligger i Pommard, med 5 hektar marker fordelt over Côte de Beaune i kommuner som Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune, Pommard, Volnay og Meursault. Siden 2015 har arealet inkluderet Beaune Clos des Renardes, der som både rød og hvid, er blevet en af hendes vigtigste vine.

Stilen hos Fanny Sabre er fremfor alt balance og finesse. Ord er taknemmelige, og jeg mangler stadig at møde en vinbonde, som ikke beskriver sin egen stil, som balanceret og elegant. Men hos Fanny Sabre gør det sig i den grad gældende. De røde spiller på lette, florale og næsten svævende toner. Ofte med ret stor modenhed, men lette og duftende, og med mere tyngde i næsen end i munden. De hvide er en snært mere rige i frugten, men med en meget distinkt syre og mineralsk kerne, så de fastholder elegance og stor kompleksitet. En vinificering mere mod næsen end mod munden, og med respekt for frugten. Derfor er brugen af fad også meget behersket, og veksler mellem forskellige størrelser, fra de traditionelle 228 liters (pièce) til 500 liters.

Giorgia Grande

Producent: Giorgia Grande

Land: Italien

Område: Liguria

Underområde: Cinque Terre

I starten af det nye årtusinde besluttede Giorgia Grande sig spontant for at genoplive bedstemoderens lille vinmark ved byen Cornice, i bakkerne ikke langt fra La Spezia. Hun ville egentlig gerne arbejde med Merlot, men endte med Syrah – sådan kan skæbnen jo have sit eget liv.

Herfra har hun præsteret en mikroskopisk, naturlig produktion lige siden.

I 2016 besluttede hun sig imidlertid for, at tiden var inde til at give sig i kast med hvidvin, og jagten gik ind på at finde en vinmark med grønne druer i det sagnomspundne område Cinque Terre – de fem små byer på de stejle klipper ud til det Tyrreniske Hav.

Det lykkedes at finde en mark plantet med Vermentino udenfor byen Monterosso, og ikke længe efter kunne hun føje Bosco og Albarola til porteføljen.

Både klima og jordbund er kraftigt påvirket af havet, og vinene herfra er drevet af salt og stenet mineralitet. Giorgia benytter hverken kemikalier i mark eller kælder, og tror på at vinen aldrig skal påvirkes direkte – vægten er med andre ord lagt på et sundt udgangspunkt, hvorfor indblanding i vinificeringen ikke er nødvendig.

 

La Felce

Producent: La Felce

Land: Italien

Område: Liguria

Underområde: La Spezia

Gården blev grundlagt i efterkrigstiden af Renato Marcesini, i Ortonovo i provinsen La Spezia – Ligurien. Det er en familiedrevet gård, der fra begyndelsen har været dedikeret til permakultur: havebrug, frugtavl og vinavl. I 1998 skete et generationsskifte: bedstefar Renato gav tøjlerne videre til sit barnebarn Andrea, som efter at have studeret landbrug førte gården ind i en ny æra og grundlagde virksomheden som den kendes i dag, under navnet La Felce.

Andreas idé om vindyrkning er knyttet til traditionelle landbrugsteknikker, både i dyrkning og i ønologiske fremgangsmåder, idet han i sine vine forsøger at genoplive den smag og følelse, han oplevede i sin barndom, med mest mulig respekt for naturen og jorden.  I årenes løb er arealet af vinmarker steget til 6 hektar, og der er føjet yderligere olivenlunde og grøntsagshaver til,  hvor der også produceres safran. Jordbunden, som de gennemsnitligt 50 år gamle vinstokke lever i, er hovedsageligt sand.

I dag arbejdes der helt uden kemi i både mark og kælder.

Bodega la Senda

Producent: Bodega La Senda

Land: Spanien

Område: Castilla y Léon

Underområde: Bierzo

Diego Losada, født og opvokset i Ponferrada, Bierzo, er en art selvudnævnt anarkist. Da han var 16 år, dannede han et heavy metal-band med sine skolekammerater – for Diego var musik ren og kompromisløs, en ærlig og kreativ måde at udtrykke sig selv og de frustrationer, han havde med det almindelige samfund.

Efter mange års arbejde for andre konventionelle vinproducenter, besluttede Diego i 2012 at oprette Bodega La Senda i udkanten af ​​sin hjemby. Her implementerer han den samme filosofi i vinfremstilling som han engang praktiserede i musikken: kompromisløshed og udtryksfuld naturlighed.

Diego sammenligner vinfremstilling med at opdrage et barn – man skal give et barn friheden til at udvikle og udtrykke sin egen personlighed, men et barn er også sårbart og har brug for beskyttelse og vejledning. Således svovles der kun nærmest homøopatisk i marken, når det virkelig ikke kan undgåes. Hans vine lagrer enten på cement eller meget gammelt træ, idet han tror på, ​​at vin skal trække vejret, når den udvikler sig. Macerationen er altid blid, normalt kun et par dage med hele bær. Han undgår enhver form for batonnage, og der bliver på intet tidspunkt filtreret, finjusteret eller tilføjet svovl i kælderen.

Det resulterer i vine der er rene, levende, friske og mineraldrevne.

 

Slobodne

Producent: Slobodne Vinarstvo

Land: Slovakiet

Område: Sturovo

Underområde: Tja…

Slobodne (‘Den Frie Vingård ’) er en ung og dynamisk familiedrevet vingård, som fokuserer på lokale druesorter og deres respektive terroir. De har til huse i den gamle gård som engang tilhørte de ældre generationer af familien, og som i 90’erne blev restaureret efter at være gået til grunde i en kombination af Anden Verdenskrig og de efterfølgende 40 års kommunisme, der herskede i området.

Familien har brugt de sidste +25 år på at genoprette biodiversiteten på gården, og var i 2010 endelig klar til at “relancere” gården som Slobodne Vinarstvo. De har cementeret sig som nogle af de fremmeste naturvinsproducenter i Slovakiet, og producerer – efter vores mening – noget af det mest fremadskuende vin som Østeuropa har at byde på.

Domaine Gross

Producent: Domaine Gross

Land: Frankrig 

Område: Alsace

Underområde: Gueberschwihr

I Gueberschwihr, få kilometer fra Colmar, ligger Domaine Gross. Grundlagt med 2,5 hektar af smeden Louis Gross, overtaget af sønnike Rémy Gross i starten af 1980’erne, og siden udvidet til 10 hektar og omlagt til biodynamik sammen med tredje generation af familien, Vincent Gross.

Vincent har indenfor de sidste par år overtaget en række parceller, som han vinificerer helt naturligt, og har blandt andet indført maceration på en række af vinene. Stilen er umiskendeligt Alsace, men med en vildskab og nerve som få – Domaine Gross er helt i spidsen af den nye bølge af Alsacisk naturvin!

Økologisk og biodynamisk certificeret

Yohan Savoye

Producent: Yohan Savoye

Land: Frankrig

Område: Beaujolais

Underområde: Brouilly

Yohan Savoye er en purung, ambitiøs herre, som vi har været så heldige at få fingrene i allerede med hans første årgang vine fra Brouilly. Nok er han ung, men hans ambitionsniveau skinner tydeligt igennem.

’Les Bruyère de mon grand-père’ er mørk, stringent og præcis, men på en let og legende facon. ’Mon Ultime’ er mere voluminøs og har udtalt fadpræg, men samme præcise udførelse som sin lillebror. Niveauet er allerede nu tårnhøjt, og vi glæder os til at følge Yohans udvikling.

Økologisk certificeret fra og med årgang 2020.

les Arabesques

Producent: Les Arabesques

Land: Frankrig

Område: Languedoc-Rousillon Midi-Pyrenées

Underområde: Côtes Catalanes

Saskia Van Der Horst arbejdede i flere år som freelance fotograf og Sommelier i London, før hun besluttede sig for at tage til Bourgogne og studere vin. I 2013 fandt hun 4,5 hektar vinmarker fordelt på en række forskellige terroirs i Rousillon, ca. 30 km. vest for Perpignan, mellem Corbières og Pyrenæerne.

Domainet er økologisk certificeret siden 2015, men der arbejdes naturligt i både mark og kælder, og stilen er ekstremt saftig og umiddelbar, med en lethed man sjældent ser i det ellers varme Côtes Catalanes.