Beskrivelse
Macereret Arneis!
Familien Sobrino har købt en lille parcel i Barbaresco, hvor der står gamle stokke af Arneis. Fra et økonomisk standpunkt giver det klart mening at hive stokkene op og plante Nebbiolo, med henblik på at producere DOCG Barbaresco – men det er genialt terroir til hvidvin, og familien er blevet enige om et eksperiment: Fem årgange Arneis med maceration, derefter en vertikalsmagning af samtlige årgange for at bedømme potentiale, og ultimativt tager de stilling til, hvorvidt marken skal forblive som den er eller omlægges til rødvinsproduktion.
Vi krydser fingre for det første, for det her er noget af det største hvide Piemontevin vi har smagt.
Læs mere om Cascina delle Rose.