Beskrivelse
Bianka og Daniel har hjemme i Rheinhessen, en region som er kendt for at være helt fremme i skoene, når det gælder unge talenter med biodynamisk tankegang og et kreativt, fremadskuende sind.
De overtog Daniels families vinmarker i 2012, og har siden arbejdet målrettet i først biodynamisk, sidenhen helt naturlig retning.
Vinene besidder koncentration, renhed og enorm drikkeglæde, og det gør sig gældende på alle niveauer.
Parrets Blaufränkisch er et klart nik til Biankas ophav – Ungarn. Stokkene er relativt unge, men giver allerede nu frugt til en vildt ekspressiv vin. Druerne høstes sent for at opnå optimal modenhed, og macererer med skallerne i 3 uger, med kun ganske lidt indblanding. Flaskes ufiltreret. Krydret og kompleks, men med helt lys frugt og blød tannin.