Nicolas Ragot er yngste generation på familiegården i Givry. Efter endt uddannelse og arbejde i udlandet kom han i 2002 tilbage til Givry, og overtog fra 1. januar 2008 det fulde ansvar for gården.
De 9 hektar vinmarker er plantet med 2/3 Pinot Noir & 1/3 Chardonnay. Stilen er elegant og med megen bærfornemmelse. Under Nicolas’ indflydelse har vinene dog i de seneste årgange fået en smule mere ekstraktion.
Det er mange år siden vi importerede de første vine fra Thiébault Huber, og det har været en fornøjelse at følge udviklingen hos en af Bourgognes mest interessante, originale og talentfulde vinbønder. Oprindeligt fra Alsace og uddannet sommelier, overtog han i 1994 sin farmors vingård på 2,9 hektar i Volnay. Markarealet er i dag vokset til godt 10 hektar fordelt på blandt andet Volnay, Meursault, Pommard, Monthelie & Puligny-Montrachet.
Fra starten i 1994 var målsætningen enkel: Thiébault ville lave terroir-tro vine af højeste kvalitet, og han ville have områdets reneste og sundeste marker. Helt fra starten besluttede Thiébault sig for ikke at bruge kunstgødning og sprøjtemidler. I 2001 blev markerne økologisk certificeret og i 2005 igangsattes konversionen til biodynamisk certificering gennem Demeter.
Alle Huber-Verdereau’s vine har en renhed og intensitet der er fænomenal. Det er Beaune-vine, der spiller på finesse og elegance med en fantastisk præcision. Filosofien er udpræget traditionel, og vinene kræver en del års lagring for at vise deres sande klasse og finesse.
Det har været interessant at følge Thiébaults udvikling i mere end 20 årgange, og opleve, hvordan hans målrettede arbejde stille og roligt har haft effekt. Vinene er nærmest hvert år blevet mere og mere elegante, med en større og større præcision og finesse. Domaine Huber-Verdereau har flyttet sig fra ungt og talentfuldt, til et af dem man virkelig regner med og lytter til i Volnay, Pommard og Meursault.
France er, efter et længere eventyr i det sydlige Beaujolais, rykket tilbage til sin hjemstavn Savoie, hvor hun har fundet en gammel kælder i Apremont.
Indledningsvis laver hun kun negociantvine, men en 1,5 ha udplantning i 650 meters højde, med udsigt over Lac du Bourget, skulle gerne give lidt druer i de kommende år…
France har allieret sig med gode venner i regionen, som forsyner hende med sund, økologisk Jacquere, Mondeuse, Bergeron (Roussanne), Pinot Noir og Gamay. Vinificeringen udføres med mindst mulig indblanding, og lagring foregår på både tank, amphora og en smule gamle fade.
Vi synes allerede vinene performer på vildt højt niveau, og glæder os til at se hvad det nye projekt bringer i de kommende år!
Berømt for Chardonnay, og et af de mest idylliske steder i Bourgogne. Vergisson har det hele, inklusiv et af de største hvidvinstalenter i Bourgogne. Eric Forest debuterede med sin første Pouilly Fuissé i årgang 2000. Højt oppe på de bedste og mest kalholdige skråninger har Eric Forest samlet nogle ganske få parceller vest for Mâcon. I alt kun 2,5 hektar (hvilket gør ham til en af de mindste producenter i Pouilly Fuissé). Den beskedne produktion på 12.000 – 15.000 flasker om året bliver solgt til det meste at verden, og efterspørgslen har været konstant stigende siden starten med årgang 2000.
Eric er perfektionist til fingerspidserne. F.eks. valgte han i den vanskelige årgang 2004, der var hårdt ramt af hagl i det sydlige Bourgogne, at fjerne beskadigede enkeltdruer fra klasserne med en lille saks. En teknik der ellers kun benyttes hos nogle af verdens dyreste producenter. Ellers tror Eric fuldt og fast på, at det ikke er vinbondens opgave at påvirke markens naturlige balance, og der benyttes hverken sprøjtemidler eller kunstgødning. Han er terroir fanatisk, og ser det som sin fremmeste opgave at udtrykke forskelligheden i sine i alt 5 forskellige parceller: les Tilliers, la Côte, les Crays, Haut de Crays samt hans Macon-Vergisson ”sur la Roche”. Les Crays er sammen med Haut de Crays hans højest beliggende og mest kalkholdige mark, hvilket kommer tydeligt til udtryk i vinen.
Eric har ry for at producere nogle af Macons kraftigste vine. Smør, ananas, lakridsrod og fennikel er nogle af tonerne i hans vine. Men bag den overdådige frugt er der en markant syre, og tæt struktur, der er meget usædvanlig for denne del af Bourgogne. Et typisk kendetegn for Eric’s vine er en meget jernholdig tone. Man kan sige, at bag den massive frugt, så skinner den kalkholdige jord tydeligt igennem.
Underområde: Chablis
Sébastien Christophe er et perfekt eksempel på den række af unge, talentfulde vinbønder, der er dukket op i Bourgogne de sidste 20 år. Sébastien etablerede sit domaine allerede i 1999. Dengang havde han under én hektar Petit Chablis. I dag har han udvidet til både Petit Chablis, Chablis & Chablis 1. Cru, hvilket giver en årlig produktion på omkring 50.000 flasker.
Stilen er uhyre klassisk. Ingen unødig brug af fad, det er den traditionelle Chablis-karakter der fremhæves. Vinene er sprøde, mineralske, flintede og med en tæt bær- og nøddearoma. Stor længde og stor koncentration.
Alt markarbejde foregår efter “lutte raisonnée”-princippet, hvilket vil sige, at der arbejdes målrettet for at undgå anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning og opnå maksimal bæredygtighed. Druerne er mekanisk høstet. Både alkoholisk og malolaktisk gæring sker på ståltank.
Køligt klima
Chablis ligger nordvest for Cote d’Or i den nordligste del af Bourgogne. Det kølige klima og den kalkholdige jordbund giver friske, slanke og meget mineralske hvidvine. Klimaforandringer og øget fokus på lavere høstudbytter blandt kvalitetsproducenter betyder, at de høstede druer i dag har et højere sukkerindhold end tidligere. Det betyder, at behovet for at chaptalisere vinen stort set er forsvundet.
Ståltank, nye eller brugte fade
De fleste vinbønderne i området gærer udelukkende vinen i ståltank for at bevare ren, frisk og kølig frugt. Det er et fåtal af vinproducenterne i distriktet, som bruger nye egefade til lagring. Brugte fade til lagring er dog relativt almindelige.
Klassifikation af vinmarker i Chablis
Markerne i Chablis er klassificeret i fire kvalitets-niveauer med Chablis Grand Cru øverst i hierarkiet efterfulgt af Chablis 1. Cru, Chablis og Petit Chablis. 1. Cru vine fra de bedste producenter kan dog sagtens matche eller endog overgå de mere beskedne Grand Cru vine. Fourchaume, Montée de Tonnere og Mont de Milieu går for at være de bedst 1. Cru marker. Kvaliteten af Chablis og ikke mindst Petit Chablis afhænger meget af den enkelte producent.
Den unge Bruno Colin er et af det sydlige Côte d’Or’s og Chassagne-Montrachet’s store talenter. Fra og med årgang 2004 valgte Bruno og hans ældre bror Philippe at gå hver til sit, og dele faderens berømte Domaine Colin-Deleger mellem sig, med 8 hektar til Bruno.
Der er et udpræget element af perfektionisme ved alt, når man besøger Bruno, og man er på intet tidspunkt i tvivl om, at han er en herre, der tager det ansvar som følger med ejendommens omtale meget seriøst. Han har ikke blot ønsket at videreføre sin faders arbejde, han har ønsket at videreudvikle det, og finde sin helt egen stil. En stil der kan beskrives som rig og intens, med et vist moderne præg, men samtidigt en meget præcis mineralsk fornemmelse. Han går efter maksimal mineralitet, men skaber alligevel vine med en koncentreret og meget udadvendt frugt, som er karakteristisk for Chardonnay fra Chassagne. Det er ganske enkelt stor hvid Bourgogne, der både tilfredsstiller det intellektuelle og det hedonistiske jeg.
Der er ingen tvivl om, at omverdenen først og fremmest betragter Bruno Colin som hvidvinsproducent – ikke mindst fordi han laver næsten dobbelt så mange forskellige hvidvine på Chardonnay som rødvine på Pinot Noir. I praksis er hans marker dog fordelt næsten ligeligt mellem Pinot Noir og Chardonnay, og også Bruno’s rødvine holder et højt niveau. Det er mørke (sorte) kirsebær, der dominerer striben af vine fra Chassagne-Montrachet, Santenay og Maranges. De har en kolossal saftighed, og et lidt slikket fadpræg, men er på ingen måde uden nerve.
PÅ GRUND AF DEN STORE EFTERSPØRGSEL EFTER ANTOINE JOBARDS VINE ER VINENE DESVÆRRE RESERVERET TIL VORES RESTAURANTKUNDER
Antoine Jobard har i mange år været vores personlige favorit blandt Meursaults absolutte elite. En inderkreds, der efter vores mening består af godt fem producenter, hvor de øvrige som regel har fået betydeligt større opmærksomhed end Antoine Jobard (eller Francois Jobard, som gården hed indtil for ganske nyligt, da Antoine tog over efter sin far).
På den stilistiske skala er der til gengæld få, der er mere iøjenfaldende og mere karakteristiske end Antoine Jobard. Og den konsekvens og vilje, der ligger til grund for deres meget traditionelle Meursault, er i dag nærmest en befrielse. Det løfter ganske enkelt det hele fra at være endnu en producent af store vine, til noget ekstraordinært, noget berigende og til en større fortælling om tradition, historie, terroir og personlighed.
Antoine har arbejdet sammen med sin far Francois siden 1998, har haft ansvaret siden 2005 og har med de seneste årgange overtaget endeligt. Vinene laves efter samme traditionelle metode som altid. Der anvendes hverken kunstgødning eller pesticider. På dette niveau er det alt afgørende, at vinene er så naturlige og ikke-manipulerede som muligt. Derfor er minimal indgriben en simpel forudsætning. Maksimalt arbejde i marken, gæring på fade og efterfølgende lagring på fade (pièce, 228 liter) hvor af 15% er nye. Herefter passer vinen sig selv. Der omstikkes ikke og udføres praktisk talt aldrig batonage (der findes enkelte undtagelser). Til gengæld aftapper Antoine relativt sent, typisk efter 20 måneder – det er den tid vinen kræver, når den på intet tidspunkt presses unødigt. Vinene aftappes uden filtrering. Den årlige produktion ligger på ca. 30.000 flasker, og der laves kun hvidvin.
Stilen hos Antoine Jobard er nærmest så langt fra den almindelige Meursault-karikatur, som det er muligt. Vinene har været kendt for deres notoriske lukkede og hårde stil som unge, for til gengæld at udvikle en kompleksitet i særklasse og for at besidde en fantastisk holdbarhed. De er indbegrebet af mineralitet, men det er ikke den slanke grønne mineralitet, som er flere af kollegaernes stil. Det er en massivt jernholdig stil, med sten, jord, røg og salt. Frugten er tæt pakket, som en kolossal energiladning. De er på en gang uhyggeligt præcise og rene, og samtidigt så overraskende sammensatte. Næsen starter typisk med en vegetal tone (ærter, kamille, fennikel, stikkelsbær), der så går over mod det animalsk kødfulde. Med lidt luft udvikles brød, malt, smør, nødder, lys chokolade og røde bær, for til sidst at gå mod en fin skovsyre, græs, asparges, æbleskræl og -frugt. Fra den helt mørke frugt til den lyse, og med en konstant fornemmelse af jordbund. Den mest åbenlyse association når man står med vinen er Champagne i den helt store ende (men uden bobler).
Alain og Isabelle Hasard har deres 6 hektar vinmarker i den lille landsby Aluze i udkanten af Côte Chalonnaise. Et charmerende område med skov, bakker og vinmarker, og uden den fuldstændige monokultur, som er at finde i den centrale del af Bourgogne. Her er skønt; som i virkelig skønt! Efter stort set hvert besøg har vi overvejet, om kontoret skulle rykkes sydpå – men er selvfølgelig hurtigt kommet på bedre (mere praktiske) tanker.
Navnet på gården er egentlig “Les Champs de l’Abbaye”, men de fleste kender vinene ved Alains eget navn. På nær et enkelt parcel i Côte de Beaune (Monthelie), så ligger alle markerne i Chalonnaise, med appellationerne Bourgogne, Côte Chalonnaise, Mercurey og Rully.
Det er relativt koncentrerede vine, med et lidt moderne udtryk i frugten, og med et vist fadpræg når de er helt unge. Vinene bliver lavet med gammeldags håndkraft, et meget lavt høstudbytte, en relativt kort maceration og lagring på ca. 1/3 nye fade. Tilsammen giver det komplekse, fløjlsbløde, blomstrede og uhyre charmerende vine. De har ganske enkelt et tårnhøjt niveau, som på fornemmeste vis udtrykker det enorme potentiale, som et af Bourgognes mindre prestigiøse områder først i de seneste år for alvor høster opmærksomhed og anerkendelse for.
Dyrkningen er biodynamisk, men er kun certificeret økologisk.
På en bakketop lige udenfor Gironde-sur-Dropt, med udsigt til Garonne floden mod syd, ligger Château Tire Pé.
Château er måske så meget sagt. David Barrault og hans kone Hélène overtog den smukke, gamle gård i 1997 og påbegyndte straks et større renoveringsprojekt – ikke mindst i gårdens tilhørende vinmarker.
På de 7,5 hektar mestendels sydvendte marker stod der Merlot, Malbec og Cabernet Franc – men nyplantninger af Pineau d’Aunis samt de næsten uddøde sorter Le Castet, Mancin de Palut og Genouillet er løbende kommet til, og giver i dag druer til vine, som på én og samme tid er meget tæt på, og meget langt fra klassisk Bordeaux.
Al brug af fad er udfaset, og vinene både gærer og lagrer på enten beton eller amphora. Macerationstiden er generelt kort, og giver ekspressive, elegante vine med en uhørt renhed.
Gården er certificeret økologisk, men fungerer reelt biodynamisk, ligesom vinene ikke filtreres og svovl kun tilsættes homøopatisk ved flaskning – hvis nødvendigt, vel at mærke.
Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse ved at huske dine præferencer og gentagne besøg, samt til at måle antallet af besøgende på siden. Du kan klikke "cookie indstillinger", for at vælge hvilke typer af cookies du vil tillade.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checkbox-advertisement
1 year
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Advertisement".
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
_ga
2 years
This cookie is installed by Google Analytics. The cookie is used to calculate visitor, session, campaign data and keep track of site usage for the site's analytics report. The cookies store information anonymously and assign a randomly generated number to identify unique visitors.
_gat_gtag_UA_16516858_1
1 minute
This cookie is set by Google and is used to distinguish users.
_gid
1 day
This cookie is installed by Google Analytics. The cookie is used to store information of how visitors use a website and helps in creating an analytics report of how the website is doing. The data collected including the number visitors, the source where they have come from, and the pages visted in an anonymous form.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.