Tilbud

Sparekassen i december

DKK 450,00

Varenummer (SKU): Sparekassen Kategorier: ,

Beskrivelse

Pet’Nat, Poggio Anima

Poggio Anima er et projekt startet af Riccardo Campinoti – vinbonden bag vores Brunello-hus le Ragnaie. Ideen er at finde en række unikke italienske druesorter fra forskellige mellem- og syditalienske områder, og lave nogle område- og druetypiske vine i en helt anden prisklasse end Ragnaie. Vine han laver i samarbejder med venner i Abruzzo, Maremma og på Sicilien.

Seneste skud på stammen er en Pet’Nat lavet på Percorino-druen i Abruzzo. Det er naturligt andengærede bobler, hvor der inden aftapningen tilsættes ugæret most, og intet andet. Vinen laves sammen med Nicola Jasci, og druerne kommer fra hans Monteodorisio-mark i Chieti. Med sine ret unikke krydring og let laktiske tone, har Pecorino-druen udviklet sig til en af de hypede originale italienske druesorter.

Vinen er økologisk certificeret.

2019 Riesling Auf dem Schnapp, Weingut Steinmühle, Rheinhessen

Vi har fået en ny tysk vingård i sortimentet: Weingut Steinmühle fra Osthofen i Rheinhessen. Fødderne på marken og hænderne i druerne er Axel May, 11. generation på gården, og manden der har stået for omlægningen til certificeret økologisk drift. Axels vine var en anbefaling fra en fælles ven, Matthias Meierer i Mosel, der om nogen har fingeren i jorden, når det kommer til nye tyske vinbønder.

Aus dem Schnapp er riesling fra en af Osthofens bedste marker, med en for området, ret stejl sydvendt eksponering. Stilen hos Steinmühle er saftig og med en tydelig druekarakter. Aus dem Schnapp starter da også juicet og imødekommende, men den udvikler sig hurtigt i en seriøs stenet, kompakt og ret stram retning, hvor mineralerne tydeligt træder frem.

Vinen er økologisk certificeret.

2017 il Gelsomoro, Marche Rosso

Det er nogle år siden vi stødte ind i Silvia Giorgetti ved en smagning i Italien. Hvor andre vinbønder står med 4, 5 eller mange forskellige cuvéer, fylder i landskabet og slår ud med armene, så stod Silvia med en vin, som hun venligt og diskret skænkede, men som hun i øvrigt ikke gjorde meget for at sælge, andet end at fortælle hun kun lavede små 5.000 flasker årligt.

De sidste 6 år er Gelsomoro blevet en restaurantfavorit, med sin mørke, saftige og umiddelbare frugt, der parret med autentisk krydring og et rustikt præg, har alt det, man gerne vil have, når man går ind på en italiensk restaurant, og beder om husets vin. Vel at mærke den husets vin, som de selv har dyrket og lavet.

I dag har Silvia udvidet med en enkelt hvidvin, men Gelsomoro Rosso er stadig den samme: lacrima, Sangiovese og Montepulciano fra 2 hektar i bakkerne vest for Jesi i det nordlige Marche. Ingen hokus pokus, bare enkelt, rigtigt og autentisk.

Vinen er økologisk certificeret.

Kr. 450,-

(normalt kr. 509,-)