2015 Cava Reserva, Can Suriol

Gården hedder egentlig Castell de Grabuac, men Suriol-familien med Assis i førertrøjen står bag denne økologisk certificerede cava-vingård, og det er da også deres navn der pryder etiketten. Gården er en klassisk, men biodynamisk producent af fantastisk mousserende vin i penedès, og skiller sig ud ved lidt utraditionelt at have en imponerende samling af gamle cava-årgange, som de frigiver regelmæssigt.

Dertil kommer en række stille enkeltmarksvine – både røde, hvide og orange, i en mere naturvinsorienteret stil. Det er vine med stor personlighed, ofte uden tilsat svovl, fra de gamle stokke der normalt giver druer til gårdens mousserende vine.

2015 Gran Reserva er knastør, præcis og flot udviklet Cava med en renhed og intensitet, man sjældent finder i området.

2018 Cava El Bosc, Can Suriol

Gården hedder egentlig Castell de Grabuac , men det er Suriol-familien, med Assis i spidsen, står bag denne økologisk certificerede cava-vingård på 30 hektar. Familien har lavet vin siden 1600 tallet og har historisk også dyrket grøntsager, men fokuserer nu primært på mousserende cava vine samt lidt olie og honning.

Dertil kommer en række stille enkeltmarksvine i minimal produktion – både røde, hvide og orange, i en mere naturvinsorienteret stil. Gården har desuden en imponerende samling af gamle cava-årgange, og som en af ganske få producenter frigiver de stadig gamle vine regelmæssigt.

El Bosc er årgangs-cava på ren Xarel-lo fra en lille enkeltmark. Vinen lagrer på kastanjefade og er kompleks og nøddet, med et lettere autolytisk udtryk.

2021 Cava Brut Nature, Can Suriol

2017 Brut Nature (Brut Nature – ingen dosage) er lavet på de klassiske cavadruer Macabeu, Xarel-lo og Parellada fra marker i 250-320 meters højde. Vinen har ligget næsten to år på flaske inden degorgering. For nogle producenter er økologi et nyopdaget fænomen. Det gælder ikke for Can Suriol, som har været økologisk certificeret siden 1996.

Læs mere om Can Suriol.

Can Suriol

Producent: Can Suriol (Castell del Grabuac)

Land: Spanien

Område: Catalunya

Underområde: Penedès

Castell de Grabuac hedder gården, og Suriol er familien, bag denne økologisk certificerede cava-vingård. Gården har en imponerende samling af gamle cava-årgange, og som en af ganske få producenter frigiver de stadig gamle vine regelmæssigt.

Dertil kommer en række stille enkeltmarksvine – både røde, hvide og orange, i en mere naturvinsorienteret stil.

Orangekassen

2021 Pipieou, Domaine La Realtiere – Aix en Provence

Domaine la Realtiere ligger i den østlige del af Coteaux d’Aix en Provence i et relativt koldt område for foden af Montagne Sainte Victoire. Det er den høje beliggenhed og det lidt barske bjergklima, der er nøglen til den friskhed, der præger alle vinene. Selvfølgelig er de mørke, saftige og præget af den provencalske beliggenhed, men der en kølighed over frugten, som er sublim.

De 12,5 hektar ligger sydvendt, og beskyttet af olivenlund og skov. Gården har været dyrket økologisk siden 1994, og været certificeret i en årrække. I 2011 tog Pierre skridtet videre, og startede fuldstændige konversion til biodynamik. Stilen er uprætentiøs og drikkevenlig. Vine, der ikke er overgjorte, og som man får lyst til at drikke i store mundfulde. Pipieou er gardens relativt nye orangevin på Ugni Blanc. Det er krydret og gulfrugtet, med tørre krydderier, fersken, mandarin og varme sten.

2021 Can Peritxo, Can Suriol – Penedes

Castell de Grabuac hedder gården egentlig, og Suriol er familien bag denne økologisk certificerede cava-vingård, som har haft til huse i Penedes bakker i mange generationer. Gården har en imponerende samling af gamle cava-årgange, og som en af ganske få producenter frigiver de stadig gamle vine regelmæssigt.

Dertil kommer en række stille enkeltmarksvine – både røde, hvide og orange, i en mere naturvinsorienteret stil. Can Peritxo er 100% macereret Parellada, en drue som normalt indgår som andenviolin i de mousserende Cava vine, og bidrager med syre, friskhed og et lille vegetalt indslag.

At ændre den lidt sarte usvovlede parellada til en fuldtonet macereret udgave, er en af de bedste vinbeslutninger længe.

2021 Voodo Doll, Daniel & Bianka Schmitt – Rheinhessen

Bianka og Daniel har hjemme i Rheinhessen, en region som er kendt for at være helt fremme i skoene, når det gælder unge talenter med biodynamisk tankegang og et kreativt, fremadskuende sind.

De overtog Daniels families vinmarker i 2012, og har siden arbejdet målrettet i først biodynamisk, sidenhen helt naturlig retning. Vinene besidder koncentration, renhed og enorm drikkeglæde, og det gør sig gældende på alle niveauer. Voodoo Doll er ikke for sarte sjæle – Riesling med 4 dages maceration, og herefter lagring under flor på gamle tonneaux-fade. Det er stort, det er komplekst, men det er også slankt og fokuseret. Prøv den til ost eller løgsuppe. Selv tak.

2022 Regio Bianco, Cantina Margò – Umbria

Carlo Tabarrini laver vin i Umbrien, lige uden for den ældgamle hovedstad Perugia. Han overtog gården med en halv hektar marker i 2008, og idag råder han over 3 hektar med Sangiovese, Trebbiano og Grechetto.

Vinene er frugtige og ekspressive, og meget umiddelbare i deres udtryk. Der arbejdes efter biodynamiske principper, men domænet er ej certificeret. Som udgangspunkt svovles der ikke, men i enkelte årgange tages der stilling til, hvorvidt der skal tilsættes ml. 1-2 mg/l. ved flaskning.

Regio Bianco er intens, frugtig, syredrevet og saftig orangevin på Trebbiano. Druerne macererer med skallerne i 8-12 dage alt efter årgang, og lagrer efterfølgende på gamle fade. Her er noter af honning, bitter mandarin og abrikos, høj syre og fine tanniner.

Adventstilbud kr. 795,-

(normalpris kr. 1.035,-)

Publiceret

Mød 35 vinbønder og smag mere end 150 forskellige vine søndag den 10. juni

Der er masser af smag og vinoplevelser i vente, når vi søndag den 10. juni inviterer til sommersmagning i Copenhagen Food Space i Kødbyen, hvor vi samler 35 af vores bedste vinbønder. 35 vinbønder som rammer bredt ned i vores sortiment af både ultra nørdede naturvine, store klassiske vine, opkomlinge, verdensstjerner, kendte og ukendte. 35 vinbønder der kommer fra Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Slovenien. 35 vinbønder hvis vine skænkes på nogle af landets bedste restauranter. 35 vinbønder som tilsammen vil skænke 150 forskellige vine, der spreder sig over Brunello, Barbaresco, Barolo, Bourgogne, Beaujolais, Loire, Etna, Champagne, Rhône og en masse andre områder. Listen over vinbønder er ikke færdig, så der kan komme flere til, men for kr. 150,- (+ gebyr) kan du i tre timer smage vine fra disse 35 vinbønder:

Italien: Etnella (Etna), Veneri Vecchio (Campania), Omero Moretti (Montefalco), Cantina Margo (Perugia), la Maliosa (Toscana), Sesti (Brunello), le Ragnaie (Brunello), Monteraponi (Chianti Classico), la Distesa (Marche), i Clivi (Friuli), Vietti (Barolo), Cascina delle Rose (Barbaresco), Andrea Cervini (Emilia-Romagna), Daniele Piccinin (Veneto), 1701 (Franciacorta)

Frankrig: Huber-Verdereau (Volnay), Eric Forest (Pouilly Fuissé), Axelle Machard de Gramont (Nuits St. Georges), France Gonzalvez (Beaujolais), Chateau de Montfaucon (Rhône), Catherine Bernard (Languedoc), Mamaruta (Fitou), Olivier Pithon (Roussillon), la Tour Vieille (Banyuls), Dominique Andiran (Gascogne), Camin Larredya (Jurancon), la Grange aux Belles (Anjou), Domaine du Closel (Savennières), Realtiere (Aix-en-Provence), Pascal Mazet (Champagne) og J. Charpentier (Champagne)

Slovenien: Cotar (Kras) og Korenika & Moskon (Izola)

Tyskland: Weingut Meierer (Mosel)

Spanien: Can Suriol (Penedès)

Også øl!

Og der er mere end vin i glasset. Du kan også få en unik øl-oplevelse, når det verdensberømte danske mikrobryggeri Mikkeller disker op med nogle af deres mest vinøse specialøl. Mikkeller har taget imod udfordringen, at skænke øl i en forsamling af vinbønder.

Ud over at smage en masse god vin og øl, kan du selvfølgelig købe alle festival-vinene med smagerabat på dagen.

Smagningen er inddelt i to sessioner med begrænset deltagerantal pr. session. Hver runde varer 3 timer, fra 12.30-15.30 og fra 16-19. Billetterne til begge runder sælges på billetto.dk for kr. 150,-/session (+ gebyr).

Køb billet til den første smagerunde fra 12.30-15.30
Køb billet til den anden smagerunde fra 16-19

Sted: Copenhagen Food Space, Slagtehusgade 11, 1715 Kbh V.

Med venlig hilsen

Niche Vine

NB. Små vinbønder er sårbare, hvis en hest bliver syg eller en traktor bryder sammen, så der tages forbehold for ændringer og frafald i deltagerlisten