Vi har kun handlet med vinene fra Bianka & Daniel Schmitt i halvandet år, men på den korte tid er de blevet en af de bedst sælgende vingårde i vores sortiment. Det er de, fordi de forener den naturlige tilgang til vin, med en uhyre præcis og klassisk frugt, samtidig med priserne er lige så balancerede som vinene. Selv på deres topvine, som holder tårnhøjt niveau, stikker priserne aldrig af.
DB Schmitt er resultatet af en traditionel vingård i Rheinhessen (Daniel), en ungarsk praktikant (Bianka) og 12 års hårdt arbejde. Først med at bringe naturvin til en ellers meget traditionel region, hvor de hurtigt fik skabt sig et internationalt navn. Så med at perfektionere alle detaljer i både mark og kælder, og få realiseret ideen om de perfekte rammer i drømmegården Alexanderhof. Alt sammen for stille og roligt at bevæge sig fra ungdommelig vildskab mod oplyst biodynamisk naturvin. For at forene det naturlige med elegance og høj klasse.
Læs mere Bianka & Daniel Schmitt, Rheinhessen


